Resale

Kan du alligevel ikke komme?

Din billet kan godt få en aften i teatret uden dig

Planer ændrer sig. Kalenderen driller. Og nogle gange opdager man, at man åbenbart har sagt ja til to ting på samme aften.

Med Musikteatrets officielle Resale-løsning, kan du trygt sælge din billet videre – eller købe en billet, som en anden gæst har sat til salg.

Når en billet bliver solgt, annulleres den oprindelige billet, og køberen får en ny. Så er der styr på både billet og betaling.

Jeg vil købe en billet

Er arrangementet udsolgt? Det behøver ikke nødvendigvis være sidste akt.

Resale Markedspladsen kan der dukke billetter op, når andre gæster bliver forhindret.

Billetterne købes gennem vores officielle billetsystem, og du får udstedt en ny billet direkte fra Billetten.

Jeg vil sælge min billet

Log ind på Din profil på musikteatret.dk og vælg Resale/Videresalg.

Her kan du vælge den eller de billetter, du ønsker at sælge.

  • Har du allerede en køber?
    Indtast køberens e-mailadresse. Køberen modtager herefter mulighed for at gennemføre købet sikkert gennem billetsystemet.
  • Har du ikke en køber?
    Sæt billetten til salg på Resale Markedspladsen, hvor andre gæster kan købe den.

Når billetten er solgt, annulleres din oprindelige billet automatisk, og beløbet tilbageføres efter gældende betingelser.

Godt at vide

  • Der opkræves et gebyr på 10 kr. ved videresalg.
  • Ikke alle billettyper kan videresælges. Hvis Resale/Videresalg ikke vises på din billet, er den ikke omfattet af ordningen.
  • Et videresalg kan stoppes, indtil køberen har gennemført betalingen.
  • Vi anbefaler altid, at private billetkøb gennemføres via vores officielle Resale-løsning. Så ved både køber og sælger, at billetten er gyldig.

Fordi det trods alt er inde i salen, dramaet helst skal foregå…