Venneforeningsarrangement

Invitation til åben prøve

Dette event er gratis

I uge 48 afholder Holstebro Teaters Dansekompagni en research workshop i forbindelse med forestillingen DE$PERATIONEN$ DAN$EMARATON, som teater Sort/Hvid i København har inviteret os med ind i som co-producent. Samarbejdet er en videreudvikling af et stærkt og godt kunstnerisk arbejde, som vi sætter stor pris på.

Forestillingen skabes af Nathalie Mellbye i samarbejde med koreograf Kasper Ravnhøj og seks dansere fra Holstebro Teaters Dansekompagni. DE$PERATIONEN$ DAN$EMARATON er inspireret af 1930-ernes amerikanske dansemaratoner; lange og udmattende udholdenhedskonkurrencer fra USA’s depressionstid, hvor dansen var en mulighed for at vinde store gyldne præmier. Tematisk spiller forestillingen samtidig bold med nutidens præstationssamfund. Hvordan man laver en dansemaraton til en forestilling (eller omvendt?) er vi super spændte på!

Vi har valgt at rykke vores research-uge til Holstebro og her vil vi meget gerne invitere dig med ind i vores arbejdsrum: her hvor de bærende idéer for første gang testes af. Nathalie arbejder med maksimalistiske og in-your-face greb, hvor der er fuld knald på udtryk, bevægelser og sceniske virkemidler.

Kom til åben prøve i Musikteatret torsdag d. 26. november kl. 19.30.

Vi mødes i Foyeren.

Du kan læse mere om forestillingen her.

Venneforeningsarrangement

  • Spilledato: Torsdag 26. november 2026 kl. 19.30
  • Sted:
    Musikteatret Holstebro
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
  • Kategori: Dans