Livet er ét stort puslespil.. Hvem får hvem?
Fra “Det er mig der står herude og banker på” til “Nu hvor du har brændt mig af”: Thomas Helmigs hits får nyt liv i ny romantisk musicalkomedie STUPID MAN – THE MUSICAL En romantisk komedie om livets mange relationer, flankeret af Helmigs sjælfulde ballader og fængende pophits!
En musical med hitgaranti!
For allerførste gang nogensinde danner Thomas Helmigs ikoniske bagkatalog rammerne for en helt ny original musical. Bag idé og manuskript står Gabriel Bier Gislason og Susanne Bier.
I en helt almindelig opgang bliver weekenden alt andet end kedelig, når nye og gamle beboere vikles ind i hinandens liv, og kærlighed, konflikter og venskaber blomstrer. Der er lovet danseklare hits og følsomme ballader, når blandt andet Szhirley, Trine Pallesen, Julie Agnete Vang, Cristopher Rørmose og Søren Torpegaard Lund fortolker Helmigs sangskat i en romantisk komedie om livets mange relationer og finurligheder.
En vild, skør og romantisk musicalkomedie!
I mere end fire årtier har Thomas Helmig sat lyd på danskernes liv på tværs af generationer med alt fra sjælfulde ballader til fængende pophits. Nu kan publikum glæde sig til at opleve en kavalkade af Helmigs største numre i nye klæder.
Stjernecastet
Stjernecast skal synge Helmig Bag scenetæppet står et erfarent hold af skuespillere og banker på. På rollelisten er multitalentet Szhirley. Hun debuterede med et stilskabende R&B-album og har siden sat sit aftryk på både tv, film, revy og musicals som West Side Story (2006), We Will Rock You (2017) og Elsk mig i nat (2022).
Ved sin side får hun endnu en stærk stemme fra Elsk mig i nat, nemlig Julie Agnete Vang, der med sit talent har indtaget store roller i både musicals, film og teater som Melodien, der blev væk (2016) og Diktatoren (2019) på Nørrebro Teater, og Jagtsæson – I medgang og modgang (2024).
De to flankeres af Trine Pallesen, kendt fra Rejseholdet (2000-2004). Trine Pallesen har brilleret i forestillinger som Polly og Stormen på Teater Nordkraft og Vendsyssel Teater (2020,), Erna i krig på Kolding Teater, (2021), Shu-Bi-Dua The Musical (2022) og Tag mig som jeg er (2023)- en rolle hun blev Reumert-nomineret for.
Publikum kan også se frem til at opleve Jakob Femerling Andersen, der vender tilbage til musicalscenen. STUPID MAN – THE MUSICAL er Jakobs første musical siden han i 2018 indtog rollen som Spacey i Tivolis opsætning af Midt om natten. Siden da har han markeret sig i en række teaterforestillinger og tv-produktioner, heriblandt TV 2’s julekalender Tinka (2019-2022), Doggystyle (2019-2022) og Netflix-serien Valhalla (2023).
På rollelisten ses også to af dansk musicals største talenter. Cristopher Rørmose har allerede cementeret sit talent inden for musicals med markante roller i succesopsætninger som Askepot – The Musical (2024), Strictly Ballroom – The Musical (2025), og kan til foråret opleves i Hele Danmarks Musicalteaters opsætning af Den Eneste Ene.
Søren Torpegaard Lund har også høstet anmelderros for portrætteringer af bl.a. Tony i West Side Story på Det Kongelige Teater og som Daniel i Matador, hvor hans solonummer ‘En dreng som mig’ løftede taget af salen. Han er lige nu aktuel i De Vilde Kaniner på Østre Gasværk.
Sangene og musikken er naturligvis af Thomas Helmig, og bag manuskriptet står Gabriel Bier Gislason. Gabriel Bier Gislason debuterede som spillefilmsinstruktør i 2022 med Natten har øjne og får nu sin debut med en musicalopsætning og går dermed i sin mors, Susanne Biers, fodspor. Susanne Bier er selv Executive Producer på forestillingen.
STUPID MAN – THE MUSICAL instrueres af den erfarne instruktør Joy-Maria Frederiksen, der senest har instrueret Strictly Ballroom – The Musical (2025). Herudover er hun også instruktør og kunstnerisk leder på Cirkusrevyen.