• Billetpriser
    298 - 950 kr.
  • Dato
    15.
    April -
    26.
    April
    2026
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Musikteatret Holstebro - Aksel Nørgaard Salen
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Køb spisning

Hele Danmarks Musicalteater præsenterer

Den Eneste Ene – The Musical

1. Køb nu og spar 50 kr. svarende til gebyret eller

2. Reservér den gode plads nu og betal først 4. mdr. før forestillingen eller

3. Betal din billet i rater

Susanne Biers film Den eneste Ene er stilsikkert gået fra succes på det hvide lærred til en tilsvarende succes som musical. I den fornyede genopsætning folder den romantiske komedie sig ud med al sin kærlige charme.

Kærlighedens køkken

Historien om den flinke køkkenmontør Niller og den svigtede skønhedsplejer Sus, der finder hinanden i en romantisk labyrint er simpelthen ikke til at stå for. Omkring de to hovedroller cirkulerer et farverigt galleri af spøjse kolleger og venner samt en lille adopteret pige, der alle har et vigtigt fællestræk: De leder efter kærligheden, men kan ikke rigtig finde den. Heldigvis har skæbnen sine helt egne veje, og som de synger i en af musicalens mange hits ”Don’t look for love – let it find you”.

Genopsætningen af Den eneste Ene – The Musical bliver med en ny veloplagt instruktion, flot scenografi og et stjernecast, der glæder sig til at danse og synge sig gennem den hjertevarme historie.

Susanne Biers film havde premiere i 1999 og blev en kæmpe succes hos både publikum og anmeldere. 843.320 biografgængere så filmen i løbet af premiereåret, hvor den blev den mest sete danske film. Filmfolket var også begejstret for Den eneste Ene, der vandt både en Robert og en Bodil som årets bedste film i 2000, og scorede flest nomineringer og priser ved begge prisuddelinger.

Filmens sange, skrevet af Jesper Winge Leisner, blev udgivet på CD og vandt i 2000 musikbranchens Grammy for bedste soundtrack. De skønne sange er selvfølgelig også med i musicalversionen af Den eneste Ene.

Ved en afstemning i 2014 blandt 1.006 danskere blev Den eneste Ene valgt som Danmarks bedste film blandt 15 nominerede. Som endnu et bevis på filmens brede popularitet, er flere af dens uforglemmelige replikker gledet ind i vores sproglige vendinger:  ”Meget mærkeligt firma” og ”Jamen, så fuck fuck da” for blot at nævne et par eksempler.

Så glæd jer til et gensyn med den!

Læs vores handelsbetingelser her.

Varighed: 2 timer + pause 20-30 min.

Køb billet Køb spisning

Buffet All Inclusive & NEM BAR pausedrink

Uden mad & drikke...

Inden musicalen kl. 18.00 tilbyder vi BUFFET ALL INCLUSIVE inkl. pausedrink (SPAR 50% KUN SØNDAGE) 

Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at forret tallerkenserveres, og hovedret og dessert tager du selv fra buffeten. Under middagen er der selvbetjening af dine drikkevarer. På drikkevarebuffeten vil der være: Appetizer & sprudlende bobler, velvalgte vine fra vores vinbar, øl, sodavand, isvand, kaffe & te at finde. I pausen er der NEM BAR (pausedrink), hvor du ligeledes har fri adgang til ovenstående drikkevarer. Særpris kun kr. 415,- pr. pers. når menu og billet købes på én gang.
Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker, vegetar eller lignende, så læs her: Handelsbetingelser
NB: Har du købt billet til forestillingen kl. 15.00, så er middagen efter musicalen kl. 18.00