Rejseholdet

Fortællingen om dansk efterforskningshistorie med Bent Isager-Nielsen

Det legendariske Rejsehold er omgærdet af megen mystik, men nu kan du glæde dig til endelig at høre hele historien – fortalt af en af dens centrale hovedpersoner.

Med udgangspunkt i personlige anekdoter og spændende sager fortæller den karismatiske tidligere drabschef, politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen om Rigspolitiets Rejsehold.

Fra opstarten i 1927, hen over de mange, travle år rundt i alle dele af Danmark, Grønland og Færøerne til nutidens højteknologiske efterforskning.

Bent Isager-Nielsen fortæller både om de mange nye muligheder, betjentene har fået igennem årene – men også de udfordringer, som dansk politi står overfor i dag.  Hør også hvordan DR-dramaserien Rejseholdet blev til, hvilke skuespillere Bent Isager-Nielsen og hans kollegaer har haft med på arbejde, og hvordan det var at se sig selv og ikke mindst de mange drabelige sager blive fortolket i den populære serie.

Rejseholdet

  • Spilledato: Tirsdag 27. april 2027 kl. 19.00
  • Sted:
    Musikteatret Holstebro - Black Box
  • Kategori: Foredrag
  • Billetpris: 389 kr.
  • Ekstra info:

    Pause: 20 min, efter cirka 50-60 min.

    Handelsbetingelser