Andreas Bo (ta’r og fylder) RUNDT

Nogle hævder, at vi bliver rundere med alderen. Men er det virkelig rigtigt? Det har Andreas Bo sat sig for at finde ud af. I det nye show kaster han sig med vanlig vildskab ud i den blanding af comedy, satire og de knaldilåget-momenter, der har gjort ham til en af de mest populære figurer i dansk underholdning. Faktisk gennem flere end år end han er helt tryg ved at tænke på?

Planen er som altid at rive publikum RUNDT i manegen og gøre alle RUNDT på gulvet i jagten på tilværelsens store spørgsmål: To be around – or not to be around. Ja, Andreas Bo er blevet rundere, men er han også blevet blødere? Og bliver han stadig hård på den fede måde, når nogen eller noget skal igennem hans komiske maskineri?

”Selvfølgelig lægger jeg ikke fingre imellem, når jeg tager fat. Ung, gammel, mand, kvinde, ingen af delene – alle skal have den kærlighed, de fortjener.”

I det forrige show, som af en anmelder blev kaldt ”Et modbydeligt sjovt mandemanifest”, tog Andreas Bo fat i tidens tendenser. Det gør han igen. Har de ændret sig siden? Har vi lært noget? Er der andre end hans vanlige yndlingsoffer – ham selv – der skal ha’ et svirp eller en parodi?

”Jeg tror ikke på at fortryde, men på at blive klogere. Spørgsmålet er så, om det faktisk sker, eller vi bare bilder os noget ind? Det nye show er i høj grad et livtag med den balance: Skal vi anstrenge os for at blive mere medgørlige og overbærende med tiden, eller er det den sikre vej til at miste sig selv og overgive sig til ligegyldighed?”

Måske får vi svaret i det nye show? Det er i hvert fald der, Andreas Bo helst vil møde sit store publikum.

Andreas Bo (ta’r og fylder) RUNDT

  • Spilledato: Fredag 16. april 2027 kl. 20.00
  • Sted:
    Musikteatret Holstebro - Black Box
  • Kategori: Comedy / Stand-up
  • Billetpris: 365 kr.
  • Ekstra info:

    80 min.
    Handelsbetingelser