Med support af Mallemuk

Næste år lancerer Allan Olsen sit nye band-projekt

Allan Olsen: “Når vi dukkede op ved køkkendøren, mig og et par kam’sjukker, sagde min mor: – Nåe, kommer du nu dér med hele dit slæng? “. Og i selve ordet, “slæng” lå hendes erfaring: – Om lidt er køleskabet rippet, tæpperne svinet til af ørkenstøvler og højrøstet roderi. Sådan som man kunne forvente sig, når “Allan og hele hans slæng” kom forbi…” Et slæng er en flok sammensvorne, en samlet flok i gensidig tillid og med en fælles skæbne. Gerne i rastløs bevægelse mod et noget løst defineret fælles mål. Og sammen med et orkester føler Allan Olsen sig netop som en del af et rigtigt slæng. Som f.eks. den seneste succesfulde “Rygter Fra Randområderne” turné, med bandet Norlan. Slænget som Allan nu har samlet sig, borger for både tømte køleskabe og en del højrøstet roderi og skæg.

Men først og fremmest for en stor musikalsk tyngde:
Jesper Haugaard – Bas / kontrabas
Mads Andersen – Trommer
Rune Kjeldsen – Guitar
Anders Pedersen – Guitar / lap steel / mandolin
Dan Hemmer – Orgel / keyboards
Det kan kun blive godt…

Men hvorfor nu Det Sidste Slæng?
“Realistisk set tror jeg, kalenderen går mere imod det simple og enkle – det helt lille solo-slæng, end mod de store spjæt og narrestreger med 10 mand på landevejen. – Så ja, dette kunne godt blive min sidste band-turné. Men man ved aldrig…”

Repertoiret på efterårsturneen med Allan Olsen & Det Sidste Slæng vil naturligvis bestå af elskede Olsen-klassikere, nyere sange, samt et bredt udsnit af perlerne fra sangsmedens store bagkatalog.

Support af Mallemuk

Helt mod vest, langt fra byerne, sidder en sangskriver – når han ikke skriver, bygger han træbåde.
Mallemuk er både et band og et alter ego for forsanger Joakim Okkels –opstået en nat på Nordsøen, hvor en ensom fugl blev følgesvend gennem uvejret.

I dag synger Mallemuk for at være netop det: en følgesvend. Det er rå, autentiske sange, der taler direkte fra hjerte til hjerte. Det nyeste album Eviggrøn 2000 er en dark horse fra udkanten: 10 sange om at være ung, lede efter retning og holde fast i fællesskabet – om at finde lyset og holde hovedet højt. I en tid, hvor meget kan føles tabt mellem gulvbrædderne insisterer Mallemuk på at gå sine egne veje med håndspillede, usminkede fortællinger.

Musikken trækker på den danske folk-tradition, men har en tung understrøm af amerikansk roots og folk, der søger mod substansen frem for det polerede. Med det nye album Eviggrøn 2000 under armen og markante koncerter på blandt andet Tønder Festival, er Mallemuk et af de navne, man ikke bare præsenteres for, men selv får lov at opdage. Live leveres sangene med en nerve og intensitet, der visker afstanden mellem scene og sal ud.