”Jeg vil ikke være et fænomen … Jeg vil være en ganske normal og almindelig kvinde.”
– Lili Elbe, Fra Mand til Kvinde (Hauge og Clausens Forlag, 1988)
For første gang bliver fortællingen om den banebrydende dansker Lili Elbe fortalt gennem dans.
Som de første i verden præsenterer Holstebros internationalt anerkendte dansekompagni, Holstebro Dansekompagni, i samarbejde med Vejle Musikteater forestillingen The Danish Girl.
Forestillingen bygger på den rørende historie om danske Einar Wegener. I 1931 var Einar Wegener den første transkønnede i verden, som fik fortaget en kønsbekræftende operation og blev til sit sande jeg: Lili Elbe.
Historien var fundamentet til romanen The Danish Girl af den amerikanske forfatter David Ebershoff. Sidenhen er fortællingen også blevet til en Oscarvindende Hollywoodfilm af samme navn.
I hovedrollen som Lili Elbe vil den exceptionelt dygtige danser, Bjørk-Mynte Paulse, med sin levede erfaring som transkvinde tilføje rollen en dimension og dybde, der gør dette værk endnu mere samfundsrelevant og betydningsfuldt.
Sammen med Holstebro Dansekompagni står en af Nordeuropas bedste og mest prisvindende koreografer, Tim Rushton, for at skabe en indlevende og flot danseforestilling. En danseforestilling der er i stand til at udtrykke de store følelser, som The Danish Girl indeholder.
Forestilling og pressebilleder
Fotokreditering: Jonas Søgaard