Dans under åben himmel – August 2026

Holstebro Teaters Dansekompagni har i flere sæsoner haft stor succes med sine strandforestillinger langs den jyske Vestkyst. Her løftes dans ud i det fri, hvor vind, sand og siv spiller sammen med musikken, når danserne fortryller landskabet med sin dans.

I år udforsker kompagniets dansere skov og enge rundt om i landet og lader kroppe og bevægelse udfolde sig i den smukke natur. Med fantasien som tematisk udgangspunkt og med naturen som medspiller, er hver forestilling helt unik.

Kom og lad dig rive med i en spændende oplevelse, hvor du kommer tæt på danserne og ser moderne dans og koreografi i en anderledes ramme. Oplev de dygtige dansere fortælle abstrakte historier og skabe poetiske billeder der lige midt i den fantasifulde natur og de smukke rammer omkring Nørre Vosborg.

Forestillingen varer en halv time og er for voksne og børn fra ca. 7 år og op. Saml venner og familie, tag tæppe og kaffekurven med og slå jer ned i det bløde græs til Dans under åben himmel.

Dans Under Åben Himmel er skabt af Marie Brolin-Tani i samarbejde med kompagniets 5 dansere.

Koreografi: Marie Brolin-Tani

Dansere: Carley Lund, Oksana Maslechko, Igea Noioso, Lorenzo Giovanetti, Mariana Cruz og Thomas Myklebust fra Holstebro Teaters Dansekompagni

Kostumer: Åsa Gjersted m. fl.

Musikkomposition og collage: Henrik Munch

Fotokreditering: Carley Lund