Vi udvider holdet.. - Musikteatret Holstebro

Vi udvider holdet..

1. dec. 2025 Artikel

og byder hjerteligt velkommen til vores nye bestyrelsesmedlem i Musikteatret..

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Evy Tångberg Christensen pr. 12. december 2025 har sagt ja til at træde ind i bestyrelsen for Musikteatret Holstebro. Evy træder således ind på Aksel Nørgaards mandat, hvilket er helt naturligt, da hun i dag bestrider posten som direktør i Aksel Nørgaard Holding A/S, som i dag er stor sponsor i Musikteatret.

I tillæg til dette kan vi oplyse, at Evy var Aksels mangeårige samlever og tætte sparringspartner og var udpeget af ham til at føre deres fælles vision om at skabe en fond, der bl.a. støtter kulturlivet i Vestjylland, videre. En fond, der blev stiftet den 16. maj i år. I tillæg til direktørposten i Aksel Nørgaards Fond, så er hun direktør i Akselerator A/S, direktør i Aksel Nørgaard ApS, ligesom hun sidder i bestyrelsen for Sygehusgrunden, TTH Holstebro og ikke mindst Aksel Nørgaards Fond.
 
Vi ser frem til at få en ny stærk profil med på bestyrelsesholdet – en profil der brænder for kulturen i Vestjylland.

På glædeligt gensyn

Anders Jørgensen
Direktør

Lars Møller
Bestyrelsesformand