En del af Teaterpakken og i samarbejde med Nordvestjysk Teaterkreds
Vinden i piletræerne
Nomineret som ÅRETS BEDST BØRNE/FAMILIEFORESTILLING 2022 af CPH Culture.
Muldvarp forlader sit ensomme, mørke hjem og finder sammen med den venlige Mosegris, der lever i brinken ved den store flod. Mosegris lærer ham bl.a. om Vildskoven og de farer, der lurer i den. Deres ven Tudse er ikke særlig eftertænksom, ret så egoistisk og meget fascineret af biler i høj fart – så fascineret, at han ikke forstår de konsekvenser som biler i høj fart har. Udover at Tudse er tæt på at slå sig selv og andre ihjel, skubber han alle væk med sin arrogance og lever i uønsket ensomhed. Muldvarp og Mosegris begiver sig ind i Vildskoven for at rådføre sig med den mystiske Grævling. Sammen sætter de sig for, at hjælpe deres ven! Vinden i Piletræerne er en historie om venskab, loyalitet og tolerance. Glæd dig til en rørende og musikalsk teateroplevelse for hele familien.
Forestillingen er bearbejdet og instrueret af Christian Bergman, som blandt andre stod bag Teater Next’s prisvindende og anmelderroste DEN LILLE PRINS. Den iørefaldende musik er komponeret af Christian Dahlberg og den farverige scenografi og de eventyrlige kostumer er designet af Kirsten Brink.
MEDVIRKENDE: Mette Kjeldgaard Jensen, Michael Slebsager, Mikkel Baden-Jensen og Peder Holm Johansen/Christian Bergman
Varighed: 100 min. inkl. pause
Læs her vores Handelsbetingelser