Som værter på det ugentlige krimimagasin Skyggesiden på TV 2, tager Carsten Norton og Janni Pedersen hver uge seere og lyttere med ind i hjertet af aktuelle kriminalsager. Værtsparret trækker på sammenlagt fem årtiers krimierfaring og tager til dette foredrag publikum med ind i det journalistiske maskinrum:
Hvad er en god krimihistorie, hvad er de etiske, menneskelige og journalistiske overvejelser, når pressen kaster sig over en stor krimihistorie?
Hvordan er arbejdet med kilder som for eksempel kriminelle, ofre, politifolk, advokater, fængselsbetjente, øjenvidner og mange andre?
Hvorfor bliver krimistoffet ved med at fascinere, forfærde og forarge – og hvorfor er det altid relevant at dække i medierne?
Undervejs er plads til masser af anekdoter og eksempler fra retssager, gerningssteder med mere.
OM DE MEDVIRKENDE
Janni Pedersen, studievært og retsreporter ved TV 2. I over 20 år har hun rapporteret fra gerningssteder, pressemøder og retssager og lavet interview med personer på begge sider af loven. Udover at dække de største sager i dansk kriminalhistorie og har hun også stor succes som krimiforfatter med sin mand Kim Faber.
Carsten Norton, forfatter og journalist på Frihedsbrevet, podcastvært på Podimo og TV 2 samt tidligere kriminalredaktør på Ekstra Bladet. Han har skrevet flere bøger om kriminalitet og har gennem årene dækket rockermiljøet tæt i Danmark.
BOGUDGIVELSER
Janni Pedersen og Kim Faber: Vinterland (2019), Satans sommer (2020), Kvæler (2021) og Skyggeriget (2022), Løgner (2024). Alle titler er udgivet på Politikens Forlag.
Carsten Norton: Bøgerne Engle dør aldrig (2021) & Engle og Sjakaler (2022) er en historisk gennemgang af historien om Hells Angels i Danmark. Bandekrigerne fra Blågårdsplads (2023) og Bandekrigerne fra Værebro (2024) fortæller historierne om banderne Loyal to Familia og Værebros Hårde Kerne. Alle titler udgivet på Politikens Forlag