• Billetpris
    260 kr.
  • Dato
    9.
    December
    2021
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Aksel Nørgaard Salen
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Tilkøb Teaterbuffet inkl. NEM BAR

Tørfisk 2021

TØRFISK har i 40 år turneret rundt i det ganske danske land og så er det værd at nævne, at det er med den samme besætning, som da det hele startede i 1981. Det betyder at de i år har 40-års jubilæum og DET SKAL FEJRES. De glæder sig til at tage hul på deres jubilæums-koncerter.

TØRFISK har skrevet og indøvet nye sange som kommer med fra scenen her i jubilæumsåret. Publikum har allerede taget godt imod de nye sange, men er heldigvis stadig glade for de gode gamle sange.

Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen – men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.

TØRFISK’s koncerter bærer præg af en blanding af både det nye og det velkendte. For når man har et helt “Vesterhaw” af numre i bagkataloget, er det svært at sige farvel til de gamle (gode) sange. Og så er der den simple grund, som de selv siger: “at de ikke mønstrer mere end tre-fire akkorder på strengeinstrumenterne”, som netop de gamle numre er bygget op over.

Med en masse erfaring fra den danske musikscene og med 19 CD’er, 2 DVD-udgivelser, en del kassettebånd og LP’er i ”nettet” har TØRFISK stadig stor energi, spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet.

Besætningen lyder:
Egon Kirk (1962): banjo, mandolin, sang
Anker Hviid (1961): bouzouki, fløjte, harmonika, sang
Bent Bro (1961): guitar, pizzabakke, sang
Bent Kirk (1958): bas, sang

Fakta

Tørfisk (eller stokfisk) er usaltet fisk, som er naturligt tørret af sol og vind på et stativ eller (sjældnere) tørret i egentlige tørrerier. I den store verden er det for det meste torsk, som bruges til tørfisk. Det bruges også i Thyborøn, men den fisk som orkestret TØRFISK er opkaldt efter er en ising, som er den mest almindelige form for tørfisk på den jyske vestkyst. I daglig tale kaldet for en ”dabs” som er det engelske ord for ising.

Læs her vores Handelsbetingelser

Køb billet Tilkøb Teaterbuffet inkl. NEM BAR

Teaterbuffet & NEM BAR

Uden mad & drikke...

Inden koncerten tilbyder vi vores Teaterbuffet inkl. NEM BAR i pausen: 

Først kan du se frem til 3 forskellige forretter anrettet på tallerken med lidt for enhver smag af både fisk, skaldyr og kød nøje afstemt efter sæsonen og serveret med diverse grønt, dressing, nybagt brød og økologisk smør.

Herefter kan du glæde dig over hovedret på buffet, hvor kokkene trancherer 2 – 3 forskellige stege, mens der derudover vil være frit valg af flere udgaver af varme kartofler, 3 forskellige salater varieret efter sæsonen, 2 specielle hjemmerørte dressinger, 2 varme saucer, krummer, knas, brød og smør.

Sidst men ikke mindst kan du nyde dessert på buffet, hvor vi serverer 2 slags desserter, som kan bestå af bl.a. kager, is, mousse og frugt samt et velassorterede ostebord med lokale såvel som udenlandske oste med passende tilbehør samt kiks.

I pausen kan du benytte dig af vores NEM BAR.

SÆRTILBUD! Pris pr. person kr. 295,- / Børn under 12 år er halv pris.
Såfremt færre end 25 pers. har bestilt, vil maden blive tallerkenanrettet og ikke opsat som buffet.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden koncerten eller vælge NEM BAR i pausen,  kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

 

Har du glemt at købe billet til mad eller NEM BAR?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret eller købe NEM BAR i pausen, så kan du købe billet til dette øverst på siden.

Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker så er du velkommen til at skrive til os et par dage før arrangementet…

Læs vores handelsbetingelser her.

Forret serveret på tallerken

  • Røget laksetatar – urter – hytteost
  • Koldrøget krondyr filet – tabouleh- mynte
  • Rødspætterulle med spinat – dild-aioli

Hovedretter – vegetar – salater:

  • Kryddersmørstegt dansk kalveculotte
  • Sprødstegt flæskesteg
  • Julemedister – hjemmelavet rødkål
  • Kartoffelgratin – mozzarella og muskat
  • Sukkerbrunede kartofler
  • Sød kartoffel falafel- timian- blomkålsris (vegansk)
  • Hvidkålssalat vendt i æbleciderolie og dijonsennep – saltmandler
  • Grønkålssalat med friske figner og æbler i syrnet fløde
  • Rødbedehumus – agurker med sesamfrø
  • Div. sprødt salat tilbehør
  • Fløde skysauce
  • Syrnet fløde og olie/urte dressing

Dessert på buffet

  • Ris ala mande – kirsebærsauce
  • Julechokolade – CALLEBAUT
  • Krydderkager – peberkager og romnødder
  • Ostebord med udvalg af husets forskellige oste
  • Kiks, hjemmebagt brød og økologisk smør