• Billetpris
    250 kr.
  • Dato
    3.
    September
    2020
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Nørre Vosborg
    Vembvej 35
    7570 Vemb
Køb billet Tilkøb Nr. Vosborg menu

Velkommen til en swingende aften i selskab med baggårdspumaen over dem alle – Otto Brandenburg!

Tilløkke Otto

”Og hvis ikke det swinger, ja så kan det sgu være lige meget!” Det garanterer vi, det kommer det til, når vi nu hylder manden bag dette klare udsagn, nemlig maskinarbejderen fra Stenbroen,  Københavnsmester i boksning OG Danmarks første rock´n roll- og popidol –  Otto Herman Max Brandenburg.

I en lang karriere, der bød på op- og nedture, mestrede han alle genrer. Musikalsk spændte han vidt; fra pop og rock til jazz og visesang. Som skuespiller, i alle de roller han gav liv på film, tv, teater og i revy, efterlod han hver gang en autenticitet og et umiskendeligt præg af ”Otto.”

Men hvem var han egentlig, ham baggårdspumaen? Hvilke kræfter var det, der rumsterede i ham, så han med den største lethed kunne gå fra barsk baggårdskat til engleblid storcharmør på ingen tid? Vi dykker ned i musikken, sangene, går på jagt i rollerne han gav liv, og tegner et portræt af en af Danmarks største entertainere.

I forestillingen ”TILLØKKE OTTO ” er vi til koncert med Otto og her kan alt ske!

Scenen er sat og hans hårdtprøvede lille orkester står klar på scenen – publikum er klar i salen. Men hvor er Otto? Har han endnu en gang taget fejl af både tid og sted? Orkesteret går tøvende i gang…

Og så… der står han pludselig med sit drengede smil :

”Godaften – godt at se jer! ”

 

Hvordan han ubemærket har listet sig ind på scenen og med største selvfølgelighed går i gang med ”Buona Sera, ” er noget kun en mand med Ottos charme, frækhed og sans for timing kan mestre. Fra nu af er der ingen vej tilbage.

Den alsidige og mangefacetterede skuespiller og sanger Jesper Lohmann tegner dette musikalske portræt og træder i Pumaens fodspor ind i den Brandenburgske verden og underverden. En musikalsk og rejse gennem 50 år og vel nok mere end 9 liv i showbizz.

Varighed. 2×40 minutter

 

Nr. Vosborg menu

Uden mad & drikke...

Bespisning i forbindelse med koncerter på Nørre Vosborg afvikles med inspiration fra social dining. For særlige ønsker, kontakt da gerne Hotel Nørre Vosborg på mail: hotel@nrvosborg.dk eller tlf 97484897 – tast 1

 

Læs vores handelsbetingelser her.