• Billetpriser
    150 - 200 kr.
  • Dato
    28.
    Marts -
    1.
    April
    2023
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Nordisk Teaterlaboratorium
    Særkærparken 144
    7500 Holstebro
Køb billet Køb spisning

The Swamp

Internettets sump er uigennemskuelig og vildtvoksende. Du bliver suget ind i den, du kan ikke finde op og ned, og du kan endda gå til grunde der – og dø.

THE SWAMP er en performanceinstallation om internettets faldgruber, og den manipulation og vold, der foregår under radaren på det mørke internet.

Vi bruger mere og mere tid på internettet, sidder online i timevis og lever en stor del af vores sociale liv i et virtuelt univers. Hvilken indflydelse har det på os? Hvordan bliver vi påvirket og manipuleret? Og hvilke narrativer er det, der får os suget ind i den mørke del af det digitale univers, med de konsekvenser det har – personligt og samfundsmæssigt?

Du bliver inviteret ind i en dragende, mystisk og vildtvoksende sump. På vejen mister du retningssansen, og må derfor tage del i ansvaret for den videre vej gennem sumpen. Men hvem beslutter spillets regler? Og er det overhovedet et spil, eller er det den barske virkelighed?

**

THE SWAMP er seneste skud på stammen af Kassandra Productions serie om manipulation, løgn og magt, som de sidste år har givet afsæt til forestillingerne HOOKED og The Soul Catcher – demaskering af det moderne rovdyr.

Alder: fra 16 år

Varighed:
90 minutter uden pause

MEDVIRKENDE

Iscenesættere og performere Annika B. Lewis og Helene Kvint / Scenograf Signe Krogh / Lys design Morten Ladefoged / Musik Jens Mønsted / Dramaturg Daniel Wedel / Producent Ann-Jette Caron / Fotograf Jens Peter Engedal / PR Jakob D. A. Nicolaisen.

Produceret af Kassandra Production i en co-produktion med Holstebro Dansekompagni

Støttet af Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Beckett-fonden og A.P. Møller Fonden.

Køb billet Køb spisning