• Billetpriser
    298 - 950 kr.
  • Dato
    23.
    April -
    4.
    Maj
    2025
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Musikteatret Holstebro - Aksel Nørgaard Salen
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Køb spisning

Hele Danmarks Musicalteater præsenterer

Strictly Ballroom – The Musical

1. Køb nu og spar 50 kr. svarende til gebyret eller

2. Reservér den gode plads nu og betal først 4. mdr. før forestillingen eller

3. Betal din billet i rater

Filmen Strictly Ballroom har alt, hvad der skal til for at blive en musicalsucces. Stribevis af pophits, flotte dansescener og en skøn kærlighedshistorie. Glæd dig til Strictly Ballroom The Musical.

Længslen efter de forbudte trin

Mød Scott Hastings. En fremragende Ballroom Danser med udsigt til at vinde det australske mesterskab. Men Scott er også en rebel, der ikke vil bøje nakken og danse efter de stramme konkurrenceregler. Det chokerer både hans faste partner og hans forældre, der har bygget hele deres tilværelse på en koreografi af konventioner.

Scott får uventet støtte af den urutinerede Fran, som er lidt af en grim ælling midt i det bølgende farvand af glimmer og glamour. Men der sker noget magisk, når Scott og Fran danser med hinanden. Sammen finder de modet til at trodse traditionerne og deres familier. Og de opdager, at de forbudte trin også kan føre til frisættelse og sejr.

Da filmen Strictly Ballroom fik premiere i 1992, var det samtidig debut for instruktøren Baz Luhrman. Den flamboyante film vandt et væld af priser, herunder BAFTA, Cannes, Golden Globe, Robert, m.fl. – og den gjorde Baz Luhrman til et verdensnavn, der pludselig kunne vælge og vrage mellem attraktive tilbud. I 1996 blev debutfilmen fulgt op af Romeo+Juliet, og i 2001 kom Moulin Rouge, som også er omsat til en musical af One And Only Musicals.

I 2011 blev filmen Strictly Ballroom transformeret til musical med Baz Luhrman som kreativ styrmand. Filmens soundtrack rummer en lang perlerække af pophits som f.eks. Love Is in the Air, Let’s Dance, I Wanna Dance with Somebody, Slave to the Rythm, Mambo No. 5 og mange flere. 

Kridt skoene og glæd dig til en spektakulær opsætning af Strictly Ballroom The Musical.

Varighed: 2 timer + pause på ca. 20-25 min.

Læs her vores Handelsbetingelser

Køb billet Køb spisning

Buffet All Inclusive & NEM BAR pausedrink

Uden mad & drikke...

Inden musicalen kl. 18.00 tilbyder vi BUFFET ALL INCLUSIVE inkl. pausedrink (SPAR 50% KUN SØNDAGE) 

Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at forret tallerkenserveres, og hovedret og dessert tager du selv fra buffeten. Under middagen er der selvbetjening af dine drikkevarer. På drikkevarebuffeten vil der være: Appetizer & sprudlende bobler, velvalgte vine fra vores vinbar, øl, sodavand, isvand, kaffe & te at finde. I pausen er der NEM BAR (pausedrink), hvor du ligeledes har fri adgang til ovenstående drikkevarer. Særpris kun kr. 415,- pr. pers. når menu og billet købes på én gang.
Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker, vegetar eller lignende, så læs her: Handelsbetingelser
NB: Har du købt billet til forestillingen kl. 15.00, så er middagen efter musicalen kl. 18.00