• Billetpris
    390 kr.
  • Dato
    2.
    November
    2023
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Musikteatret Holstebro - Black Box
Køb billet Køb spisning

I anledning af kvindernes kampdag præsenterer vi

Stine Bramsen

Roserne er nærmest væltet ned over Stine Bramsen på det seneste. Ikke blot på grund af hendes fantastiske soloalbum ”Blonde & Blank”, men også for hendes præstationer på de danske livescener. Det er blevet til 5 stjerner i adskillige dagblade og beskrivelser som stærk, perfekt, strålende, klasse, sårbar, forrygende, skarp og en sej kaptajn.

Nu annoncerer Stine Bramsen ”The Acoustic Tour”, hvor hun spiller 19 akustiske koncerter over hele landet, og med sig har hun for første gang i karrieren, et hold af udelukkende kvindelige musikere: Kajsa Vala på guitar, Emilie Espichicoque på perkussion og Anja Kolyova på bas.

”Jeg startede karrieren i et drengeband (Alphabeat), som jeg både boede, turnerede og lavede plader med. Nu har jeg lyst til at prøve at være omkring kvinder både på og bagved scenen, og se hvordan det er, og hvad det gør ved mig og musikken live”, udtaler Stine Bramsen.

Den kommende akustiske turné kommer til at kredse omkring sangene fra det anmelderroste soloalbum ”Blonde & Blank”. Et album der er blevet hyldet, med citater som: ”et mageløst og modent soundtrack til den moderne kvindekamp (GAFFA)”, ”… hun tager opgøret og siger fra. På en elegant og insisterende måde – og på alle kvinders vegne (Politiken)”, hun ”… mestrer poppens ABC med traditionelt forankret håndværk på internationalt niveau (Ekstra Bladet)”.

”Jeg glæder mig til at komme i øvelokalet og arbejde med både sangene fra det nye album, men også de seje kvinder jeg har med mig, der hver især har gang i nogle spændende projekter ved siden af. Jeg tror på, at vi både kan inspirere og udfordre hinanden, give mine sange et nyt udtryk, og publikum en ganske særlig musikalsk oplevelse.” siger Stine Bramsen.

Bandet består af den gudsbenådede guitarist Kajsa Vala, der også er soloartist i eget navn. Hun har bl.a. udgivet to soloalbums samt spillet anmelderroste koncerter over hele landet. Emilie Espichicoque er både trommeslager, perkussionist, sanger og danser, og arbejdet i øjeblikket på sit første soloalbum i eget navn. Anja Kolyova spiller til daglig bas i Total Hip Replacement.

Varighed: 2 x 40 min. + pause

Læs her vores Handelsbetingelser

Køb billet Køb spisning

Tapas

Uden mad & drikke...

Inden koncerten tilbyder vi vores Tapasanretning kl. 18.00 inkl. NEM BAR (pausedrink):

Denne aften kan du se frem til en tapasbuffet efter kokkens valg. Den kan bestå af lokale og udenlandske specialiteter, eks. røget vildt, salami, chorizo, seranoskinke, bresaola osv. og eksempelvis en lun ret med kartoffel, krydderurter, rodfrugt fritter, m.m. Tilbehør: Dips og chips: Pesto, aioli, chilimayo, salsa, oliven og alt sammen serveret med 2 slags rustikt brød (groft og lyst) samt kiks og smør. Afslutningsvis vil der være en lille dessert anretning.  Pris 295 kr. pr. pers. I denne pris er der også inkluderet vores pausedrink, hvor du i pausen selv kan forsyne dig med øl, sodavand og vin.

Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker, vegetar eller lignende, så læs her: Handelsbetingelser

Ønsker du ikke at spise, før koncerten kan du nøjes med at købe NEM BAR (pausedrink) i pausen. Her kan du selv forsyne dig med øl, sodavand og vine ad libitum. Kun 85 kr. pr. pers.