• Billetpris
    335 kr.
  • Dato
    23.
    November
    2024
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Musikteatret Holstebro - Black Box
Køb billet Køb spisning

Sko & Torp

Hårdt arbejde, en særlig stamina og navnlig respekt for sit publikum er hemmeligheden bag et langt og succesrigt liv på landevejen, for det kræver en del at være et af landets mest turnerende bands gennem de sidste mange år, og det er Sko/Torp med 80-90 koncerter om året hvert år. 

Mange af os har været med fra starten i 1990, hvor Sko/Torp nærmest dukkede op ud af ingenting med albummet On A Long Lonely Night, der med et salg på mere end 200.000 eksemplarer satte rekord som det bedst solgte danske debutalbum.

Sko/Torp var et af 1990’ernes absolutte største danske orkestre – blandt andet fordi radioerne ikke kunne slippe orkestrets vellyd. Det, det hele handler om for Sko/Torp, er det organiske og gennemarbejdede.

Derfor er debutens sange uopslidelige og står lige så flot i dag som dengang. “Get Ready”, “Loser’s Game “og ikke mindst titelsangen “On A Long Lonely Night” er skrevet ind i den danske musikhistorie, og Sko/Torp har aldrig haft problemer med at spille dem eller nogle andre af deres mange gamle hits, for som Søren Sko siger: ”Vi elsker sangene, de er en del af vores bagage, og publikum vil gerne høre dem, så selvfølgelig spiller vi dem”

Netop den respekt for publikums ønsker er meget sigende for Sko/Torp. De vil gerne glæde deres mange fans ved at spille de gamle sange, men det er lige så vigtigt for dem at vise, at de er i evig bevægelse ved at præsentere noget nyt – sange som er indspillet sideløbende med den omfattende turnévirksomhed.

Søren Skos melodifornemmelse og knivskarpe vokal samt Palle Torps sans for afbalancerede arrangementer har ført dem rundt på en on going tour på landets mange spillesteder.

– Der er for få sange i dag, hvor man kan høre, at det er levende mennesker, som spiller. Vi vil have, at det skal lyde godt og organisk, siger Søren Sko.

Varighed: 2 x 40 min.

Læs vores handelsbetingelser her 

Køb billet Køb spisning

All Inclusive Buffet & NEM BAR (pausedrink)

Uden mad & drikke...

Inden koncerten kl. 18.00 tilbyder vi BUFFET ALL INCLUSIVE inkl. pausedrink 

Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at forret tallerkenserveres og hovedretten samt dessert tager du selv fra buffeten. Under middagen er der vin, øl, sodavand, kaffe/te ad libitum. I pausen er der NEM BAR (pausedrink), hvor du ligeledes har fri adgang til ovenstående drikkevarer. På drikkevarebuffeten vil der være: Appetizer & sprudlende bobler, velvalgte vine fra vores vinbar, øl, sodavand, isvand, kaffe & te. Særpris kun kr. 495,- pr. pers. når menu og billet købes på én gang. Hvis du ikke ønsker at spise med, men kun vil have pausedrink, så kan dette bestille til 85 kr. pr. pers.
Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker, vegetar eller lignende, så læs her: Handelsbetingelser
All Inclusive