Så jazzer Herregården når to af Danmarks helt store navne indenfor jazzmusikken gæster os
Sinne Eeg og Thomas Fonnesbæk er en usædvanlig duo. De vover musikkens sværeste øvelse, nemlig at lyde som dem selv. Intet band, ingen speciel lydproduktion, kun bas og stemme. Denne øvelse i musikalsk nøgenhed kan kun udføres med det største talent.
Sinne Eeg´s sikre frasering og frodige tone er eminent understøttet af Thomas Fonnesbæks varme og intuitive basspil. Straks man hører de første toner bemærker man den enorme rummelighed i musikken og dermed frigøres der plads til begge musikeres kreativitet og spontanitet. Sinne og Thomas lytter opmærksomt til hinanden og inspirerer hinanden til at tage chancer, nærmest som to elegante dansere der reagerer på hinandens bevægelser. Resultatet er ganske enkelt fortryllende. Eeg-Fonnesbæk har udgivet to albums og er blevet tildelt Danish Music Award for bedste Vokal Jazz Udgivelse.
Showbillet med menu
Middag fra Classique
En lækker middag inden showet med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en “social dining” på de enkelte borde. Menuen serveres ad flere omgange – forretter, lunt og dessert.
Koncertmenu starter 17.30
Showbillet med menu samt overnatning og brunch for 2 personer
Du kan også vælge den “fulde pakke” og gøre show oplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige Nørre Vosborg.
Showbilletter, showmiddag med mange spændende retter. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå.