Sigurd Barrett fortæller om naturvidenskab, en familiekoncert
Sigurd og naturvidenskaben
Hvad er musik? Hvad er lydbølger? Hvordan opstod verden? Kan man synge og danse en dans om atomer? Og hvorfor er det så vigtigt, at vi lærer at passe godt på vores forunderlige klode?
Klassiske Dages tema ”Fuglen under himlen” er med, når der stilles store spørgsmål og fortælles spændende historier om naturvidenskab i dette fyrtårnsprojekt, der bliver iscenesat af et hav af sange, danse og musikstykker og sjov af vores alle sammens historiefortæller, Sigurd Barrett. Sigurd inviterer på en musikalsk rejse for hele familien, som også den unge prisvindende Trio Felix er med på. Projektet tilrettelægges i samarbejde med folkeskolerne i Holstebro Kommune.
Medvirkende: Sigurd Barrett, Eskild Dohn, ca. 500 skolebørn fra Holstebro Kommune, Det Kgl. Teaters Balletskole og Holstebro Musikskole, Trio Felix (Sibylle Bodart, 18 år, violin; Alexander Shirinyan Rohde, 15 år, cello; Lukas Holm Hansen, 17 år, klaver) og solister fra Klassiske Dage.
Varighed: 1 time uden pause
Læs vores handelsbetingelser her.
Køb billet Køb spisning