• Billetpriser
    160 - 250 kr.
  • Dato
    11.
    Maj -
    12.
    Maj
    2022
  • Tid
    18.00
  • Sted
    Holstebro - Black Box
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Køb spisning

Sandmanden

Holstebro Dansekompagni, Sort/Hvid og Aarhus Teater kaster sig sammen over den gotiske romantiks mest gysende og sorte eventyr med musik af Den Sorte Skole

Sandmanden er ham, der kaster sand i øjnene på de børn, der ikke vil sove, til øjnene begynder at bløde og trille ud af hovedet. En figur, der nat og dag martrer den unge Nathanael og fører ham ind i et blændende vanvid.

Der er dømt ægte horror, når Christian Lollike dramatiserer E.T.A. Hoffmanns mest berømte eventyr, Sandmanden fra 1817. E.T.A. Hoffmann er med sine gyserhistorier om mørke magter, indre dæmoner og forvitrende galskab kanoniseret som skrækromantikkens Godfather. Og hans mesterlige eventyr har påvirket litterære sværvægtere som R.L. Stevenson, Edgar Allan Poe og Franz Kafka.

Forestillingen er en urpremiere skabt i samarbejde med det markante teater Sort/Hvid og det internationalt anerkendte Holstebro Dansekompagni. Den prisbelønnede instruktør og dramatiker Jonas Corell Petersen, der som blandt andet husinstruktør på Nationaltheatret i Oslo har stået bag en række særegne og meget roste forestillinger, sætter i scene.  

Scenograf David Gehrt, der senest brillerede på Scala med sin sanselige scenografi til Reumert-forestillingen Ordet, kreerer rum og kostumer, mens dj-kollektivet Den Sorte Skole spinner forestillingens soundtrack.

På scenen får du blandt andet Aarhus Teaters unge, nye talenter Andrea Øst Birkkjær og Lasse Steen. Seks dansere fra Holstebro Danse­kompagni, koreograferet af Marie Brolin-Tani, fuldender setuppet til denne angstfulde og pirrende fortælling.

SANDMANDEN

Præsenteres i samarbejde med

S/H

Holstebro Dansekompagni

Af  E.T.A. Hoffmann

Dramatiseret af Christian Lollike

Musik af Den Sorte Skole

Iscenesættelse Jonas Corell Petersen

Koreografi Marie Brolin-Tani

Scenografi & Kostumedesign David Gehrt

Lysdesign Anders Kjems

Lyddesign Kim Engelbredt

Medvirkende Andrea Øst Birkkjær, Lasse Steen m.fl.
Dansere fra Holstebro Dansekompagni
Bjørk-Mynte Paulse, Mikkel Alexander Toettrup, Elena Nielsen, Jasmine Gordon, Jon Ipina, Jaume Luque Parellada

Køb billet Køb spisning