• Billetpris
    335 kr.
  • Dato
    26.
    April
    2024
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Holstebro - Black Box
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Køb spisning

”Er vi gået for langt?”

PLATT-FORM

”Platt-Form er i topform”

Berlingske

“Forførende begavet og ørelækkert musikalsk”

Information

”Vi griner stadig, så maven kramper”.

iScene

PLATT-FORM blev overdænget med flotte anmeldelser, og publikum valfartede til Tivolis ikoniske glassal, da den populære satiregruppe havde premiere på det længe ventede show Er vi gået for langt?

Nu er Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby klar til at få endnu flere danskere til at skrige af grin, når de tager på turne i hele landet fra den 7. marts 2024 med deres prisbelønnede satireshow.

Vi glæder os helt vildt til at komme rundt i landet og forhåbentligt få folk til at tisse lidt i bukserne – af grin, selvfølgelig, lyder det fra Jakob Fauerby. Sammen med Mille og Laus var han i 2022 vært på TV2 Charlies ’Året der gak’, hvor de forkælede seerne med kærlig satire og knivskarp musikalsk underholdning. Publikum, der sikrer sig billetter til PLATT-FORMs Er vi gået for langt? kan da også forvente et show fyldt med sang, sjove tekster og kærlige satiriske spark til både dem selv og publikum, når gruppen indtager scenen rundt om i landet.

Mille, Laus og Jakob dannede PLATT-FORM i 2013, og siden er det blevet til tre shows, anmelderne har kastet stjerner efter og kaldte ”genialt” og ”nyskabende og banebrydende”. I 2017 og 2018 var trioen værter ved Bodilprisen, lige som de i 2018 havde ansvaret for at føre publikum trygt og sjovt igennem den storslåede Reumertpris i Skuespilhuset i København. En pris, som gruppen to gange har været nomineret til. PLATT-FORM har sideløbende medvirket i et hav af tv-programmer og har også stået for radiosatiren på DRs P1, hvor de leverede lytterhit som Krisetelefonen for I-landsproblemer og Kirkesangerne.

Varighed: 2 timer og inkl. 20 min. pause

Læs her vores Handelsbetingelser

Køb billet Køb spisning

Buffet All Inclusive & NEM BAR

Uden mad & drikke...

All Inclusive

Inden showet kl. 18.00 tilbyder vi BUFFET ALL INCLUSIVE inkl. pausedrink

Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at forret tallerkenserveres og hovedretten samt desserten tager du selv fra buffeten. Under middagen er der vine, øl, sodavand, kaffe/te ad libitum og i pausen er der NEM BAR selvbetjening af pausedrink, hvor du ligeledes har fri adgang til ovenstående drikkevarer. På drikkevarebuffeten vil der være: Appetizer & sprudlende bobler, velvalgte vine fra vores vinbar, øl, sodavand, isvand, kaffe & the.
Særpris kun kr. 415,- pr. pers. når menu og billet købes på én gang. 

Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker, vegetar eller lignende, så læs her: Handelsbetingelser