Pennevenner - Musikteatret Holstebro

Pennevenner er et nyskrevet, romantisk drama, som smelter fortid og nutid sammen, og som har en overraskende slutning, der tager pusten fra tilskuerne og minder om, hvor vigtigt det er, at få tingene sagt i tide.

Oplev to af Danmarks mest folkekære navne, Annette Heick og Caspar Phillipson, samt sidstnævntes søn, Silas Phillipson, der til sommer er færdiguddannet pianist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Alle i skønt samspil med Søren Sebbers trio.

Manuskript efter idé af: Annette Heick
Iscenesættelse: Jan Hertz

Læs vores Handelsbetingelser

Læs mere

Vi følger et venskab, der folder sig ud i begyndelsen af 1970’erne. Kvinden (som er dansk) bor sammen med sin søn i USA. Manden bor alene i Danmark. De er som så mange andre i det årti blevet pennevenner og skriver til hinanden om det, der foregår lokalt og ude i verden: Energikrise, kvindefrigørelse, polarisering, en præsident der skal for en rigsret, et jordskredsvalg – alle sammen temaer, som vi genkender i vores hverdag i 2020’erne.

Med hvert brev følger et kassettebånd med en sang, som betyder noget for hende eller for ham lige nu. Sangene er kendte 70’er sange fra Danmark og USA, og optræder som en del af forestillingen. Vi får også lov at høre klassiske klaverstykker, idet sønnen besidder et stort talent.

Følelser bringes i spil, og vores mandlige hovedperson føler sig kaldet til at aflægge penneveninden en visit uden varsel. En overraskelse bliver det! Men det bliver slet ikke modtaget, som han havde forestillet sig, og handlingen tager
nu en helt ny drejning…

  • Spilledato: Lørdag 21. september 2024 kl. 20.00
  • Sted:
    Musikteatret Holstebro - Aksel Nørgaard Salen
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
  • Kategori: Musical, Teater
  • Billetpriser: 370 - 420 kr.
  • Ekstra info:

    2 x 50 min.

    Handelsbetingelser

Anmeldelser

CPHCulture

“Det ligner og lyder som en krydsning af populære forestillinger som “Kærestebreve” og “Mamma Mia!”, men er alligevel helt sin egen.”

Det Sku Du Se

“Det er en lille perle af et musikalsk show, man simpelthen ikke kan undgå at blive både rørt og i godt humør af.””

Kulturinformation

““... Livsbekræftende og med positiv energi strømmende ned fra scenen.””