• Billetpris
    210 kr.
  • Dato
    3.
    Februar -
    5.
    Februar
    2021
  • Tid
    11.00
  • Sted
    Teatersalen
    Den røde plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Køb spisning

Verdens første Greta Thunberg-forestilling opføres i Holstebro

Mit navn er Greta Thunberg

For kun 16 måneder siden, den 16. august 2018, satte en svensk ung pige på 15 år sig en fredag i august foran det svenske parlament “Riksdagen” med et papskilt “SKOLSTREJK FÖR KLIMATET”. En tavs protest. En strejke fra skolen. En strejke for klimaet. På bare ét år har hun og unge verden over skabt en global bevægelse, som har forandret mange menneskers syn på de klimaforandringer alle længe har kunnet se og mærke – men uden at nogen rigtigt gjorde noget.

“Mit navn er Greta Thunberg – jeg skolestrejker for klimaet” er en forestilling om klimaaktivisten Greta Thunberg, ikonet og en hel generation af unge, der nægtede at lade sig kue af de voksnes “pas jeres skole ”-formaninger, men som over hele verden viste et sammenhold, der ikke kunne knægtes, der ikke kunne slås ihjel. Forestillingen er en co-produktion med Vejle Musikteater og Black Box Theatre, Holstebro.

Helt nyt ungt hold
Rollen som Greta Thunberg spilles af 22-årige Karla Løkke, færdiguddannet til sommer fra Den Danske Scenekunstskole i København, som dermed får sin professionelle debut i denne forestilling.

Forestillingen iscenesættes af Emil Rostrup og skrives af William Lippert – begge bliver færdige til sommer fra henholdsvis Instruktørlinjen og dramatikeruddannelsen på Den danske Scenekunstskole. Jon Stephensen skaber scenografien.

Fra skoleelev til Årets Person på ét år
På kun et år har Greta Thunberg taget turen fra ukendt skoleelev til verdensberømmelse. Hun var nomineret til Nobels Fredspris, har modtaget Amnesty Internationals fornemmeste menneskerettighedspris og modtog for nyligt Nordisk Råds Miljøpris, dog uden at ville modtage den med begrundelsen, at kloden ikke har brug for priser, men handling. Hun har mødt Paven, blev i denne uge kåret til Årets Person 2019 af Time Magazine, og hun har holdt taler for alverdens ledere. Hun har ændret manges adfærd – virksomheders, politikeres – og fået millioner til at tænke og vælge anderledes.
Rundt om i verden har Greta Thunberg fået klimabekymrede unge til at gå på gaden. Enmandsprotesten er blevet en global bevægelse. Anslået har fire millioner unge skoleelever i 150 lande deltaget i skolestrejker og fredage for fremtiden