• Billetpris
    490 kr.
  • Dato
    17.
    Oktober
    2024
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Musikteatret Holstebro - Black Box
Køb billet Køb spisning

Mezzoforte

Mezzoforte bragede gennem lydmuren med deres kæmpehit ’Garden Party’ i 1983, og var det første band fra Island der turnerede internationalt med stor succes! Mezzoforte viste verden, hvordan solid funky nordatlantisk jazzrock skal lyde, og det har de gjort lige siden! Bandet har et stort bagkatalog, og digitale genudgivelser samt intenst turné-arbejde har genskabt interessen for de islandske pionerer!

Eythor, Fridrik og Johann udgør den oprindelige kerne i bandet, og de var i deres midt 20’er da de formede bandet i 1977. Kemien var der med det samme og jazz / rock drengene fra Reykjavik har nu holdt sammen i 40 år, og spillede derfor bl.a. to udsolgte jubilæums shows i Reykjavik i september 2017. Det var Steinar Berg der tidligt så potentialet i bandet. Det tog fire albums at få hul igennem til hitlisterne, og med albummet Surprise Surprise fra 1982 ramte Mezzoforte både hitlister og diskotekernes dansegulve med ’Garden Party’ der i øvrigt blev arrangeret af Chris Cameron. Mezzoforte nåede en 17. plads på pop-hitlisten, hvilket er enestående for et instrumentalnummer!

Og det giver ikke mening at tale om reunion, for Mezzoforte blev bygget til at holde fra starten af! Drengene fra Island leverer altid energiske koncerter, der kombinerer virtuose instrumentale
improvisationer med deres velkendte melodiske temaer, og Mezzoforte er således den lækre lyd af
sportslørdag bare live, tilsat masser af energi og stor intakt spilleglæde!

Varighed: 90 min. uden pause

Læs vores handelsbetingelser her.

Køb billet Køb spisning

Teaterbuffet

Uden mad & drikke...

Inden koncerten kan vi tilbyde vores Teaterbuffet kl. 18.00: 

Du kan se frem til en forret anrettet på tallerken nøje afstemt efter sæson og serveret med husets hjemmebagte brød til.

Hovedretten serveres på buffet og her står vores kokke altid klar til at præsentere dig for aftenens udvalgte kødudskæring, hjemmelavet sauce og et udvalg af varme kartofler, friske sæson grøntsager og et varieret salatbord.

Som en perfekt afslutning kan du nyde desserten, der ligeledes er serveret på buffet og efter kokkens fantasi..

SÆRTILBUD! Pris pr. person kr. 295,-
Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker, vegetar eller lignende, så læs her: Handelsbetingelser