• Billetpris
    289 kr.
  • Dato
    31.
    Maj
    2021
  • Tid
    19.00
  • Sted
    Holstebro - Black Box
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Tilkøb Tapas inkl. NEM BAR

Foredrag med Lisbeth Zornig: Sundhed, selvværd & livskriser

Lisbeth Zornig

Lisbeth Zornig Andersen fortæller med afsæt i lange skygger fra barndommen og en livskrise med en konkurs om sin personlige rejse mod et liv i fysisk og mental balance. Væbnet med den nyeste viden om sammenhænge mellem krop og sind kommer Lisbeth med konkrete bud på, hvordan man kan mestre livet, finde glæden og overvinde modgang. Hun kalder det Tigerdyrs-kuren.

Lisbeth Zornig Andersen giver i dette foredrag konkrete bud på, hvordan man med kost, motion og tænkning kan tage kontrollen tilbage over sin trivsel og sit liv, så man kan leve et liv i balance – og måske oveni købet overvinde en alvorlig livskrise, der stikker en kæmpekæp i hamsterhjulet.

Stikordene er at forstå éns gener og hvordan man påvirker dem (herunder epi-genetik), betydningen af kloge tarmbakterier, veje til et anti-inflammatorisk liv, hvad meditation og yoga kan gøre, og hvorfor god søvn er livsforlængende – især, hvis man har haft en svær start på livet.

Det kan virke uoverskueligt at ændre livsstil, hvis man er presset og stresset, ude af form og i mentalt underskud, mens økonomien strammer. Det behøver det ikke at være. Lisbeth fortæller om sine egne simple teknikker og tilgange, der har ført til bedre helbred, stærkere krop, psykisk overskud og større livsglæde.

Vær forberedt på nogle timer med konkrete håndholdte tips og oplevede eksempler kombineret med ny forskning i en uhøjtidelig stemning.

Foredraget er for alle – både dem, der kæmper med at få kontrol med livet, og dem, der støtter andre.

Foredraget omhandler tre temaer: 

Hvem er vi, hvad er vi formet af, og kan vi ændre vores skæbne? 

  • Lisbeths baggrund, autoimmune sygdomme, senfølger, konkurs og rejsen, den startede
  • Gener og epi-genetik – hvad vi kan arve fra forældre og bedsteforældre, og hvordan vi kan håndtere det

Hvordan krop og sind spiller sammen – og hvordan du kan tage kontrollen tilbage 

  • Lisbeths livsstilsomlægning og de overraskende forandringer den førte med sig
  • Tarmen er din anden hjerne – hvordan du gør den til din bedste ven, der passer på dig
  • At leve anti-inflammatorisk, så du bekæmper autoimmune defekter. Hvorfor og hvordan?
  • Søvnens helt undervurderede betydning for din trivsel – og hvordan du opnår den
  • Hvad meditation og yoga kan gøre ikke bare for sindet, men kroppen
  • At have attitude som en vinderhummer

Hvordan kommer du i gang? 

  • Konkrete tips til en sund hverdag, overskueligt, billigt og nemt
  • Hvordan du finder de positive følelser i hverdagen – og får grinet, så maven hopper
  • Små konkrete fif til den gode søvn

Ses vi?

MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle.

Følg os på FB: www.facebook.com/MODTIL/

Bemærk: Det er muligt at købe udvalgte bøger i forbindelse med foredraget.
Begrænset antal billetter. Billetterne er nummererede siddepladser. Billetterne refunderes ikke. Kom i god tid – dørene åbner kl. 18.15

Tapas & NEM BAR

Uden mad & drikke...

Til showet tilbyder vi vores Tapas inkl. NEM BAR
SÆRTILBUD! Pris kr. 250,-

Først kan du se frem til mange små retter: forretter, hovedretter og desserter, for enhver smag. Overdådigt anrettet i vores skønne lokaler.

  • 2 fiske- og skaldyrsretter og 1 æggeret med tilhørende små salater og sauce verte.
  • 5-6 slags lokale og udenlandske specialiteter, eks. røget vildt, salami, chorizo, Serano skinke, bresaola osv.
  • 4-5 lune retter – eksempelvis mini-tærter med fyld, braiseret mør gastro kalvetykkam i mini pande med sauce.
  • Kartoffel toppe med krydderurter, rodfrugt fritter, mini pizzaer, krydrede kyllingspyd og fyldte pandekager med pulled turkey.
  • 2 slags dessert – eksempelvis chokolademousse, Crème brûlée, Tiramizu, fyldte rådhuspandekager osv.
  • Ostebord med 3 slags tapasoste med diverse søde / syltede indslag.
  • Dips og chips: pesto, aioli, chilimayo, salsa, oliven, artiskok, grillede svampe, feta, ris chips og saltede nødder.
  • Alt sammen serveret med 2 slags rustik brød (groft og lyst) samt kiks og smør.

I pausen har du adgang til vores NEM BAR som serveres i Terminalen på 1. sal med udsigt over åen.
– Her kan du frit forsyne dig med husets vin, øl og sodavand.

NEM BAR

Køb NEM BAR i pausen i Terminalen på 1. sal – Her kan du frit forsyne dig med husets vin, øl og sodavand i pausen.
Undgå kø og køb adgang nu, kr. 65,- pr. person.

 

Læs vores handelsbetingelser her.

Anmeldelser

Gæst
“…Foredraget er et af de bedste, jeg har overværet om sundhed og livsstil. Netop dét, at Lisbeth ikke er ernæringsekspert, tager det et sted hen, hvor det for alvor bliver inspirerende. Hun breder en vifte af forskellige muligheder og informationer ud, så vi tilhørere kan samle dét op, der siger os noget, og som giver mening for den enkelte at gå videre med selv.”
Gæst
“…Foredraget var for mig intet andet end en spændende, lærerig og inspirerende oplevelse, som jeg ikke vil være foruden. Tusinde tak!”
Gæst
“…Det var lykkedes mig at 'slæbe' min mand med, trods en del skepsis fra hans side, som heldigvis blev gjort til skamme. Mange tak - det var en rigtig god oplevelse.”
Gæst
“…Jeg har mødt rigtig mange behandlere - både alternative og i hospitalsregi. De har alle prøvet at hjælpe, men det trænger ikke helt ind der, hvor det gør den store forskel. Lisbeths måde at "undervise" på rammer plet, kan jeg mærke. Det går lige i hjertet.”
Gæst
“…Det er ikke fordi jeg ikke før har hørt om sundhed og sagt til mig selv at NU spiser jeg altså de der grøntsager og dropper de forarbejdede fødevarer og passer min motion og søvn. MEN, denne gang blev jeg inspireret og ikke moraliseret, og denne gang blev det formidlet af et menneske, jeg har føler mig tryg ved og som jeg kan føle ligheder ved. Så tak for et fantastisk foredrag.”
Gæst
“…Tak for et overvældende og godt foredrag - og tak for sparket i r.... For at jeg igen tænker på at gøre mig umage med mit liv på alle fronter. Skal have dine råd ind i min hverdag med det samme.”
Gæst
“…Det var en kæmpe oplevelse, og hvor fik jeg dog meget med hjem. Du forstod at formidle på en utroligt interessant, medlevende og nytænkende måde. Tak for et fantastisk foredrag.”
Gæst
“…Det var et uovertruffent, super duper dejligt foredrag... ELSKER HENDE! Hun gør ikke tingene mere svære, end de kan være i forvejen - og det elsker jeg.”