• Billetpriser
    100 - 290 kr.
  • Dato
    9.
    December
    2022
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Holstebro - Black Box
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Køb spisning

København

Af Michael Frayn

Et skæbnesvangert møde mellem Bohr og Heisenberg

Et intenst kammerspil om venskab og videnskab, fysik og politik, ansvar og skyld.

Under besættelsen, i efteråret 1941, opsøgte den tyske atomforsker og leder af nazisternes atomenergi-projekt Werner Heisenberg sin kollega og gamle ven Niels Bohr og dennes hustru Margrethe i København. Heisenberg og Bohr havde allerede i 1920’erne arbejdet tæt sammen i deres fælles forskning og i gensidig fascination. 

Baseret på disse historiske begivenheder lader den store, britiske dramatiker Michael Frayn de tre mødes igen efter døden, med spørgsmålet: Hvad skete der den aften i 1941 hjemme hos Bohr? Hvorfor kom Heisenberg? Ville han lokke informationer ud af Bohr? Hvori bestod deres indviklede, nærmest far-søn-relation? Og er det overhovedet muligt at nærme sig sandheden om dette møde? 

Den Reumertvindende instruktør Anja Behrens griber fat om Frayns eksistentielle drama om fysik og menneskelige ambitioner og lader alle disse uopklarede spørgsmål løbe som dramatisk motor i et fascinerende verdensdrama. For bag de tre afdøde i krigens ubarmhjertige skygge ligger detoneringen af atombomben. 

Med uvurderlig sparring fra Niels Bohr Institutet.

I anledning af 100-året for Nobelprisen i fysik til Niels Bohr og Videnskabsår22

2022 er 100-året for, at Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik for “sine fortjenester inden for undersøgelsen af atomernes struktur og den stråling, der udgår fra dem”. Derudover er Niels Bohr Institutet initiativtager til 2022 som nationalt videnskabsår, i forbindelse med FNs udnævnelse af året til ”International Year of Basic Sciences for Development”.

MEDVIRKENDE:
Karen-Lise Mynster, Jens Jørn Spottag og Mikkel Arndt (i alt 3 medvirkende)

Iscenesættelse: Anja Behrens
Scenografi og kostumedesign: Steffen Aarfing
Lysdesign: Súni Joensen
Oversættelse: Troels II Munk

Varighed: 2t 40 min. inkl. pause

Læs vores handelsbetingelser her

Teaterpakken

Forestillingen er købt i samarbejde med Nordvestjysk Teaterkreds og indgår som en del af Teaterpakken. Køb billet til mindst 4 forestillinger fra teaterpakken og opnå en rabat på 50,- kr. pr. billet. For at opnå rabatten online skal du bestille 4 forestillinger inden for samme sæson (fx august – juni) på en gang, hvorefter du fremover kan bestille forestillinger fra den pågældende sæson til den nedsatte teaterpris.

Køb billet Køb spisning

Teaterbuffet inkl. NEM BAR

Uden mad & drikke...

Inden koncerten tilbyder vi vores Teaterbuffet inkl. Nem Bar kl. 17.30  

Først kan du se frem til 3 forskellige forretter anrettet på tallerken med lidt for enhver smag af både fisk, skaldyr og kød nøje afstemt efter sæsonen og serveret med diverse grønt, dressing, nybagt brød og økologisk smør.

Herefter kan du glæde dig over hovedret på buffet, hvor kokkene trancherer 2 – 3 forskellige stege, mens der derudover vil være frit valg af flere udgaver af varme kartofler, 3 forskellige salater varieret efter sæsonen, 2 specielle hjemmerørte dressinger, 2 varme saucer, krummer, knas, brød og smør.

Sidst men ikke mindst kan du nyde dessert på buffet, hvor vi serverer 2 slags desserter, som kan bestå af bl.a. kager, is, mousse og frugt samt et velassorterede ostebord med lokale såvel som udenlandske oste med passende tilbehør samt kiks.

Nem Bar: I pausen kan du forsyne dig selv med vin, øl, sodavand. Dette foregår  i Terminalen på 1. sal  

SÆRTILBUD! Pris pr. person kr. 295,- / Børn under 12 år er halv pris.
Såfremt færre end 25 pers. har bestilt, vil maden blive tallerkenanrettet og ikke opsat som buffet.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden koncerten, kan du vælge dette i forbindelse med billetkøbet.