• Billetpris
    395 kr.
  • Dato
    25.
    August
    2023
  • Tid
    19.00
  • Sted
    Holstebro - Black Box
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Køb spisning

To koncerter i én - JUNG og AKSGLÆDE i Black Box

JUNG og JACOB AKSGLÆDE

Hvis du slet ikke kan vente til sommerens festivaler, kan du heldigvis allerede nu booke billet til noget, der dufter lidt af festival. Den 25. august 2023 slår Musikteatret Holstebro dørene op til Black Box og en vild dobbeltkoncert med Jung og Aksglæde.

– To kanonfede navne på én aften, og en DJ der fylder change over ud, så der i den grad bliver lagt op til en fest. Musikteatret indhegner et udendørsområde i forlængelse af Black Box, hvor man vil kunne købe mad og drikke, og hygge sig ved opstillede borde og bænke. Derudover er der mulighed for at købe mad før koncerterne i vores restaurant. Køb billet her på siden.

JUNG

Med deres fængende melodier og velskrevne tekster er ’jung’ kendt for energiske liveoptrædener der samler publikum til fest og fællessang.  

’Jung’ har på rekordtid taget Danmark med storm. Siden deres debut i juni 2019 har de udgivet to anmelderroste album og deres hits tæller bl.a. ’Blitz, Baby’, ’Hun Kommer Tilbage’, ’Jeg Skal Nok Vente’, ’To Timer I Træk’, ’Forfra Forbundet’ og ’Tur Retur’. 

JACOB AKSGLÆDE

I løbet af de sidste par år har Jacob Aksglæde markeret sig på musikscenen som en af de kunstnere, der kan nå ud til de danske højttalere med dansksproget pop, der har tekster alle kan relatere til.  Tre Ep’er og et album har etableret ham som en af de mest interessante nye danske sanger og sangskriver på den danske musikscene.

Med hits som Giv Lys Igen, PromilleRomantikken, Næste Sommer og Fantomfølelser har han virkelig skabt hul igennem til en bred lytterskare på radio, i streaming-verdenen samt ikke mindst live, hvor hans koncerter tit beskrives som deciderede sing-a-long-fester.

Varighed: 4 timer med pause og DJ

Læs her vores Handelsbetingelser

Køb billet Køb spisning

Teaterbuffet

Uden mad & drikke...

Inden koncerten tilbyder vi vores Teaterbuffet kl. 18.00: 

Du kan se frem til en forret anrettet på tallerken nøje afstemt efter sæson og serveret med husets hjemmebagte brød til.

Hovedretten serveres på buffet og her står vores kokke altid klar til at præsentere dig for aftenens udvalgte kødudskæring, hjemmelavet sauce og et udvalg af varme kartofler, friske sæson grøntsager og et varieret salatbord.

Som en perfekt afslutning kan du nyde desserten, der ligeledes er serveret på buffet og efter kokkens fantasi.

Vi glæder os til at betjene dig.

SÆRTILBUD! Pris pr. person kr. 295,-
Såfremt færre end 25 pers. har bestilt, vil maden blive tallerkenanrettet og ikke opsat som buffet.

Vi tager ikke mod menuændringer på selve aftenen. Men er du allergiker, vegetar eller lignende, så læs her: Handelsbetingelser