Hugorm - Musikteatret Holstebro

Bandet med Simon Kvamm i front overgiver sig til farverne og mildheden på trioens tredje og klubbede album, “DRØMMEHUG”

Bandet HUGORM blev født i en garage i Klitmøller. Med det formål at rense ud, rase ud og ikke mindst spasse ud mødtes tre mænd midt i livet og lavede larm sammen.

I dag, fem år senere, har trioen begået et album med noget, der ville have været utænkeligt i garagen, og som også har overrasket bandet selv: lyse, positive sange, som man kan danse til.

I bevægelsen hen imod det farverige, milde og dansable har bandet arbejdet med at give slip.

HUGORM har givet slip på forbehold og blufærdighed i forhold til for eksempel at danse, forklarer guitarist og trioens visuelle arkitekt Morten Gorm:

Nysgerrig?

Bandet med Simon Kvamm i front overgiver sig til farverne og mildheden på trioens tredje og klubbede album, “DRØMMEHUG”, der udkommer 11. oktober.

Bandet HUGORM blev født i en garage i Klitmøller. Med det formål at rense ud, rase ud og ikke mindst spasse ud mødtes tre mænd midt i livet og lavede larm sammen.

I dag, fem år senere, har trioen begået et album med noget, der ville have været utænkeligt i garagen, og som også har overrasket bandet selv: lyse, positive sange, som man kan danse til.

I bevægelsen hen imod det farverige, milde og dansable har bandet arbejdet med at give slip.

HUGORM har givet slip på forbehold og blufærdighed i forhold til for eksempel at danse, forklarer guitarist og trioens visuelle arkitekt Morten Gorm:
“Vi har haft lyst til at skabe musik, der disconnecter hjernen og går direkte i kroppen og sanserne, og som man ganske enkelt ikke kan stå stille til. Og det er, overraskende nok for en ellers rolig fynbo som mig, lykkedes at lave noget, jeg går fuldstændig amok til.”

Bandet har også givet slip på rutiner og faste roller, som for eksempel de traditionelle instrument-positioner, forklarer HUGORMS islandske tredjedel Arni Bergmann:
“Jeg sidder ikke længere kun bag trommerne som trommeslager, men har rejst mig og indtager en mere flydende rolle blandt andet som sanger på et par numre. Det føles helt crazy og vildt grænseoverskridende, men også vildt sjovt!”

Og så har Simon Kvamm givet slip på skjold og parader i forhold til, hvad han tør skrive om, forklarer han:
“Det her album rummer nogle af de mest personlige og nøgne tekster, jeg nogensinde har udgivet. Det er som om det klubbede og dansable har åbnet brystkassen op, så der er direkte adgang til hjertet. Og det har betydet at jeg har fået lyst og mod til at synge om min hverdag, mine nærmeste og mig selv på en måde, jeg ikke har gjort før.”

HUGORM VED DU HVOR DU HAR: OVERALT!

HUGORM debuterede i 2020 med et decideret møgfald mod verden med EP’en “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT” og det opfølgende aggressive album “KOM VI FLYGTER”. Sangskrivningen blev koncentreret på “TRO, HUG & KÆRLIGHED” fra 2022, som af Gaffas læsere blev kåret som årets rock-album.

Det nye milde og klubbede album “DRØMMEHUG” er en helt naturlig videreudvikling for bandet, der sætter en ære i at eksperimentere og komme ud i alle hjørner udfra motto’et “HUGORM ved du hvor du har: overalt!”

De 10 sange på DRØMMEHUG er alle produceret af Bjarke Niemann (Spleen United mm).

Hypnotisør og psykologisk manipulator, Jan Hellesøe, sætter scenen på det, i mere end én forstand, trance-inspirerede åbningsnummer “H.U.G. – IK TALE IK HØRE IK SE.” Her opfordres lytteren til også at give slip før denne føres igennem sange som den aktuelle single “HONEY I’M HOME”, en ode til fredagens sitrende stemning, “DET RØDE TOG”, hvor Simon Kvamm synger om sit storhedsvanvid samt “HADER DEN JEG VAR”, hvor han hudfletter sit eget fortidige jeg.

Udover Jan Hellesøe gæstes albummet af PRISMA-søstrene, Sirid og Frida Møl Kristensen, på “HJEM FRA MÅNEN” og af den aarhusianske rapper, USO, på “DANSER MED BUDDY”.

Albummet afrundes med den Faithless-inspirerede livs-hymne “6.25”, hvor historien fortæller om morgenritualer, der starter kl 6.25 og udvikler sig til en bytur, der slutter kl 6.25 om natten.

“DRØMMEHUG” udgives 11. Oktober, digitalt og på vinyl, og til november indtager HUGORM fire af største landets største arenaer med finale i Royal Arena den 22. November, og senest har de annonceret deres første udenlandske koncerter med svensk visit i Helsingborg 18. Oktober og 19. Oktober i Malmø.

Trackliste

DRØMMEHUG TRACKLISTE

#1 H.U.G (feat. JAN HELLESØE)

#2 HØJ SOL (en hånd på rattet)

#3 DANSER MED BUDDY (feat. USO)

#4 SÅDAN ER DET

#5 HONEY IM HOME

#6 DET RØDE TOG

#7 HADER DEN JEG VAR

#8 HJEM FRA MÅNEN (feat. PRISMA)

#9 FLASKEHALSEN PEGER PÅ HVAD FLASKEHALSEN PEGER PÅ

#10 6:25

  • Spilledato: Lørdag 30. august 2025 kl. 21.00
  • Sted:
    Musikteatret Holstebro - Black Box
  • Kategori: Koncert
  • Billetpris: 425 kr.
  • Ekstra info:

    75 min.
    Stående koncert
    Handelsbetingelser