• Billetpriser
    100 - 290 kr.
  • Dato
    15.
    September
    2023
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Musikteatret Holstebro - Aksel Nørgaard Salen
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Tilkøb Tapasanretning inkl. NEM BAR i pausen

Køb 4 teaterforestillinger og spar 200 kr.

Fra regnormenes liv

En kamp om kunst og kærlighed

Vi er glade for at kunne præsentere Ole Lemmeke (årets turneskuespiller i Folketeatrets opsætning af Bang og Betty) som H.C. Andersen i gnistrende samspil med Ellen Hillingsø som fru Heiberg i Folketeatrets succesforestilling Fra regnormenes liv. Kvartetten fuldendes af Michael Moritzen og Lisbet Lundquist.

Det er et bemærkelsesværdigt firkløver, der mødes en aften i det fine Heibergske hjem, hvor H.C. Andersen har søgt tilflugt efter en uheldig optræden: Han tabte sit gebis på det støvede gulvtæppe, mens han holdt en hyldesttale for selveste kongen og hans grevinde. Skamfuld og flov søger han trøst hos ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg, de to spydspidser i den kulturelle elite, som Andersen higer efter at blive en del af. Men Johanne møder Andersen med hån og rendestenssprog, og rap i replikken nedgør hun den triste Andersen.

Det skønmalede portræt af tidens mest feterede skuespillerinde krakelerer, som aftenen skrider frem. Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev helt rene og fine. Men renskurede og i det stærke lys døde de.

Fru Heiberg og H.C. Andersen er begge trukket op af deres barndoms muddergrøft, og selvom denne aften akkompagneres af Johannes uforstående ægtemand og en sjofel, skaldet gamling, så bliver mødet mellem de to skyggebørn Hans Christian og Johanne uforglemmeligt.

Fra regnormenes liv blev kåret som Årets Forestilling i sæson 2021/2022 af CPH Culture.

MANUSKRIPT: P.O. Enquist

OVERSÆTTELSE: Frederik Dessau

INSTRUKTION: Kasper Wilton

SCENOGRAFI: Kim Witzel

KOSTUMEDESIGN: Line Bech

DANSEINSTRUKTION: Jeanette Binderup-Schultz

TEATERFORLAG: Nordiska ApS

MEDVIRKENDE: Ellen Hillingsø, Ole Lemmeke, Michael Moritzen og Lisbet Lundquist

Varighed: 2 timer og 10 min. inkl. pause

Der bliver produceret skolemateriale til forestillingen

Læs vores handelsbetingelser her.

Køb billet Tilkøb Tapasanretning inkl. NEM BAR i pausen

Tapas & NEM BAR

Uden mad & drikke...

Inden showet tilbyder vi vores Tapasanretning kl. 17.30 inkl. Nem Bar i pausen:

Denne aften kan du se frem til en tapasanretning efter kokkens valg. Den kan bestå af: Lokale og udenlandske specialiteter, eks. røget vildt, salami, chorizo, seranoskinke, bresaola osv. og eksempelvis en lun ret med kartoffel, krydderurter, rodfrugt fritter, m.m. Tilbehør: Dips og chips: Pesto, aioli, chilimayo, salsa, oliven og alt sammen serveret med 2 slags rustikt brød (groft og lyst) samt kiks og smør. Afslutningsvis vil der være en lille dessert anretning.

I pausen har du adgang til vores Nem Bar – her kan du frit forsyne dig med husets vin, øl og sodavand.

295 kr. pr. pers. – til middagen bestilles dine drikkevarer hos vores tjenere.

Ønsker du ikke at spise, kan du nøjes med at  købe vores Nem Bar (pause drink) á 85 kr. pr. pers.

Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker, vegetar eller lignende, så læs her: Handelsbetingelser