• Billetpris
    305 kr.
  • Dato
    24.
    Oktober
    2020
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Holstebro - Teatersalen
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Tilkøb Intromenu

Oplev Henrik Ibsens klassiker om at tage det nødvendige opgør og friheden til at være et selvstændigt menneske.

Et Dukkehjem

Henrik Ibsens kontroversielle mesterværk havde premiere i København i 1879. I dag er fortællingen om Nora fortsat ikonisk for alle menneskers længsel efter friheden til at bestemme over eget liv og skæbne.

Nora er gift med Helmer, der snart tiltræder sin nye stilling som bankdirektør. Han står overfor at træde op på karrierens og dermed samfundets øverste trin, og han tager Nora med sig. Men Nora har en hemmelighed, der kan knuse Helmers drømme om ære og agtelse. Da det virkelig brænder på og hemmelighederne afsløres, er Helmer ikke villig til at ofre sig for Nora. Hun må indse, at deres kærlighed kun har været en leg, at hun aldrig har levet sit eget liv, og til slut må tage skæbnen i egne hænder.

140 år efter fortæller dramaet os stadig, hvor svært det er at være menneske og stole på den, man elsker. Eller tror man elsker. For Nora tror, hun elsker Helmer. Hun må dog indse, at hun slet ikke ved, hvad det vil sige at elske endsige at være et menneske.

Henrik Ibsen satte spørgsmålstegn ved relationen mellem sin tids fastlåste kønsroller. Han konfronterede publikum med de illusioner mennesket sætter op for sig selv. Og det gør han til stadighed. Et dukkehjem er en forestilling om de krav et moderne menneske stiller til kærlighed og lidenskab, sandhed og frihed, og om en kvinde der bliver til et menneske med al den lidelse og tvivl, det også medfører.

 

Medvirkende: Sicilia Gadborg Høegh, Peter Christoffersen, Ida Cæcilie Rasmussen, Mikkel Arndt og Lise Lauenblad (i alt 5 medvirkende)

Iscenesættelse: Anna Balslev

Scenografi og kostumer: Jonas Fly

Foto: Klaus Vedfelt

I samarbejde med Nordvestjysk teaterkreds.

 

teaterpakken En del af teaterpakken…

Køb billet til mindst 4 forestillinger fra teaterpakken og opnå en rabat på 50,- kr. pr. billet.

For at opnå rabatten online skal du bestille 4 teaterpakke forestillinger inden for samme sæson  på én gang.

Intromenu

Uden mad & drikke...

Til forestillingen tilbyder vi vores Intro + menu

 Spis hvad du kan for kun 150 kr.

Klassisk hjemmelavet madbuffet med vegetar variation og dessert

Sprængt svinekam med hvid asparges sauce, kartofler og dampet grønt
Krydrede squash frikadeller med broccoli salat
Rådhuspandekager bagt med konditor creme hertil havtorn is