Dancing on My Own tager dig med på en følelsesmæssig rejse, der rammer lige i hjertet.
En intens danseforestilling, der trænger ind i kærlighedens komplicerede forviklinger og længslen efter at blive opslugt af øjeblikkets ekstase og fællesskab.
Med musik af blandt andre den svenske superstjerne Robin Miriam (ROBYN) der er kendt for sine kraftfulde og medrivende ballader, bliver du draget ind i en verden af genkendelige øjeblikke og stærke følelser. Fra hjerteskærende hjertesorg og rungende ensomhed til begær og betagelse. Fra heftige skænderier til frie og nyforelskede nætter på dansegulvet.
På scenen møder vi seks karakterer, der alle kæmper med kærlighedens uundgåelige spil. Deres liv og følelser flettes tættere og tættere sammen, og til sidst står vi i et univers, hvor grænserne mellem kroppe og identiteter udviskes, og kærlighed, fællesskab og håb flyder over.
I Dancing on My Own oplever vi gennem dansen og musikken, hvordan vi finder eufori og samhørighed, når vi lader de følelser, der er så overvældende, at de næsten ikke kan rummes, slippe fri og deler dem med hinanden.
Kunstnerisk hold
Iscenesættelse: Rikke Frigast Jakobsen og Mikkel Alexander Tøttrup
Koreografi: Mikkel Alexander Tøttrup
Dramaturgi: Rikke Frigast Jakobsen
Medvirkende: Syv dansere fra Holstebro Dansekompagni
Musik: Robin Miriam Carlsson, ROBYN, Patrik Jens Berger, Klas Frans Åhlund, Alexander E Kronlund, Joakim Frans Åhlund, Johan Oscar Andreas Ekhe, Ulf Peter Lindström, Joseph Patrick Mount og Markus Erik Jägerstedt.
Lyddesign: Kristian Hverring.
Lysdesign: Thora Eriksen.
Koncept og ide: David Cornelius Price
En produktion af Holstebro Dansekompagni