• Billetpris
    340 kr.
  • Dato
    11.
    Februar
    2022
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Musikteatret Holstebro - Aksel Nørgaard Salen
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Tilkøb Teaterbuffet inkl. NEM BAR

Bent Fabricius-Bjerre Hyldestkoncert ’22

OPLEV BENT FABRICIUS-BJERRES MAGISKE BAGKATALOG, NÅR BENTS MUSIKALSKE VENNER HYLDER HAM VED STORSLÅEDE KONCERTER I DE SMUKKESTE KONCERTSALE LANDET OVER I STARTEN AF 2022 – OPLEV BLANDT ANDRE EDDIE SKOLLER, TRINE PALLESEN OG MATHIAS HEISE.

En række hyldestkoncerter for den musikalske pioner Bent Fabricius-Bjerre er netop overstået. Her fik flere tusind mennesker, herunder flere medlemmer af kongefamilien, et rørende og opløftende genbesøg af Fabricius-Bjerres folkekære bagkatalog. Grundet den massive opbakning gentages succesen med en større turné rundt i landets smukkeste koncertsale i starten af 2022.

I starten af 2022 får publikum endnu en chance for at opleve musik fra Bent Fabricius-Bjerres lange og indholdsrige virke – der bliver både plads til de mest kendte og elskede melodier, men også til de mere ukendte skatte. Musikken bliver leveret af Bent Fabricius-Bjerres nærmeste musikalske venner, herunder bl.a. Eddie Skoller, Trine Pallesen, Mathias Heise og LiveStrings, der har udvalgt de største og mest folkekære melodier til en smuk hyldestkoncert.

Bent Fabricius-Bjerre’s største melodier, såsom ’Forelsket i København’, ’Norwegian Sunset’ (Bjergkøbing Grandprix), ’Alley Cat’ og ikoniske melodier til bl.a. Olsen-Banden, Matador og Blinkende Lygter genopleves, når en række musikere, der gennem årene har været tæt på komponisten og spillet med ham frem til hans død, vil spille hans bagkatalog og fortælle historier om en af Danmarks største komponister.

På scenen får publikum glæde af:

Eddie Skoller– Bent Fabricius-Bjerres bedste ven, som vil synge numre live og fortælle historier om deres livslange venskab.

Trine Pallesen – Har turneret med Bent Fabricuis-Bjerre og orkestret ’De Græd’ siden 2009. Trine Pallesen synger selv sange og sørger for at binde det hele sammen med små historier fra deres mangeårige musikalske venskab.

Mathias Heise – Mundharpespiller, der betragtes som et af de største danske jazz-talenter herhjemme med bl.a. titlen som Verdensmester i 2013.

LiveStrings – strygekvartetten, der sammen med Bent Fabricius-Bjerre udgav det anmelderroste album ’Natsværmeri’ (2018), som indeholder de største af Bent Fabricius-Bjerres melodier, herunder ’Forelsket i København’, ’Norwegian Sunset’, ’Matador’, ’Blinkende Lygter’ m.fl. Sammen spillede de en række udsolgte koncerter i koncertsale landet over i 2018 og 2019.

Nicolai Kornerup – Pianist, producer og komponist, som arbejdede med Bent Fabricius-Bjerre op til hans død med albummet ’Natsværmeri’ og filmen ’Kollision’.

David Springborg – Guitarist fra orkestret ’De Græd’, som er det charmende lille orkester, Bent Fabricius-Bjerre tog med på landevejen, da han i 90’erne for alvor tog flyglet under armen og begyndte at spille koncerter.

Matthias Petri – Kontrabassist og et af de helt store talenter fra den yngre generation af danske jazzmusikere, der binder det hele sammen med sit bundmusikalske og humørfyldte spil.

Varighed: 2×45 min.

Læs vores handelsbetingelser her

Læs vores handelsbetingelser her.

Køb billet Tilkøb Teaterbuffet inkl. NEM BAR

Teaterbuffet & NEM BAR

Uden mad & drikke...

Inden koncerten tilbyder vi vores Teaterbuffet inkl NEM BAR: 

Først kan du se frem til 3 forskellige forretter anrettet på tallerken med lidt for enhver smag af både fisk, skaldyr og kød nøje afstemt efter sæsonen og serveret med diverse grønt, dressing, nybagt brød og økologisk smør.

Herefter kan du glæde dig over hovedret på buffet, hvor kokkene trancherer 2 – 3 forskellige stege, mens der derudover vil være frit valg af flere udgaver af varme kartofler, 3 forskellige salater varieret efter sæsonen, 2 specielle hjemmerørte dressinger, 2 varme saucer, krummer, knas, brød og smør.

Sidst men ikke mindst kan du nyde dessert på buffet, hvor vi serverer 2 slags desserter, som kan bestå af bl.a. kager, is, mousse og frugt samt et velassorterede ostebord med lokale såvel som udenlandske oste med passende tilbehør samt kiks.

I pausen kan du benytte dig af vores NEM BAR.

SÆRTILBUD! Pris pr. person kr. 295,- / Børn under 12 år er halv pris.
Såfremt færre end 25 pers. har bestilt, vil maden blive tallerkenanrettet og ikke opsat som buffet.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden koncerten eller vælge NEM BAR i pausen,  kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

Køb NEM BAR i pausen i Terminalen på 1. sal – Her kan du frit forsyne dig med husets vin, øl og sodavand i pausen.
Undgå kø og køb adgang nu, kr. 65,- pr. person.

 

Har du glemt at købe billet til mad?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret, så kan du købe billet til Teaterbuffet eller NEM BAR øverst på siden.

Bemærk: Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker, så er du velkommen til at skrive til os et par dage før arrangementet…

Læs vores handelsbetingelser her.

Forret serveret på tallerken:

  • Unghaneterrine med løgmayonnaise
  • Gravad svinefilet og krydderurte-æg-muffin
  • Marinerede tigerrejer på spyd med tangsalat

Hovedretter – vegetar – salater på buffet:

  • Rosa langtidsstegt tender kalveyderlår
  • Dansk svinekam med peberbacon
  • Quinoa bøffer
  • Gratineret rodfrugtpie
  • Ristede kartoffelbåde
  • Groft kartoffelpure med urter
  • Tomatsalat med mozzarella
  • Små salater med mango og saltede græskarkerner
  • Kikærtesalat med agurk
  • 2 slags dressinger og diverse sprøde indslag
  • Grøn pebersauce
  • Hvidvinssauce

Dessert på buffet:

  • Italiensk panacotta med rosmarin og mangogelé
  • Mørk brownie med Callebaut Gold ganache
  • Ostebord med udvalg af husets forskellige oste
  • Kiks, hjemmebagt brød og økologisk smør