Er du til fest og farver – så start foråret med paaarrty i Black Box, hvor du kan glæde dig til at opleve pop/dance/techno-bandet Barcode Brothers, der har haft stor succes både i Danmark og udlandet.
Se frem til en fed aften, som byder på sublime genhør med musik krydret med masser af bas fra 90’erne og 00’erne.
Læs mere om Barcode Brothers
Pop/dance/techno bandet Barcode Brothers er tilbage igen med fuld skrue efter manges opfordringer. Barcode Brothers havde deres første udgivelse i 1998 og slog igennem i 1999 med singlen “Dooh Dooh” og udgav debutalbummet “Swipe Me”. Senere i 2002 kom så album nr. 2 ”BB02” med bl.a megahittet ”SMS”.
På albummet Swipe Me findes en række klassikere af store hits som har solgt platin, hvem husker ikke udover allerede nævnte ”Dooh Dooh”, ”Flute”, ”Its a fine day”, ”Tele”, og ”Train”.
Ud over en stor succes i Danmark har Barcode Brothers også rejst rundt i mange lande med stor succes med deres udgivelser. Barcode Brothers var tilbage igen i sommeren 2010, helt nøjagtigt i september måned på scenen hos Train i Aarhus. Publikums reaktion her var mere end fantastisk, så overvældende populære var de at tanken om et comeback ikke var så svært at beslutte sig for.
I 2016 & 2017 gik det helt over gevind da Barcode Brothers optrådte til Vi Elsker 90’erne – nu er Barcode Brothers varme.
Så kære publikum – fra Barcode Brothers siger vi – glæd jer for vildt – for der er virkelig drøn på et DJ show med dans og performance – her giver de folk en oplevelse af hvordan en fest skal være – armene over hovedet hele vejen igennem koncerten.
Glæd dig også til Djämes Braun som endegyldigt har placeret sig på Party-kortet som et band af stort format.
Læs mere om Djämes Braun
Djämes Braun er indbegrebet af fest og god stemning og har kunne opleves på alle de danske festivaler igennem de seneste år hvor man har kunne synge med og få gang i danse fødderne til sange som ”Traktor”, ”Kom Og Giv Mig Alle Dine Penge”, ”Kvinder Og Kanoner”, ”Inficeret”, ”Lytter Ikk’ Til Dem”, ”Geronimo”, ”Ild Til Blokken”, ”Dem Vi Var” og ikke mindst mega hittet ”Fugle”. Djämes Braun har imponerende mere end 35 millioner views på Youtube, over 60 millioner streams på Spotify alene som har affødt den ene guld og platin certificering efter den anden.
Eller husker du Christian Brøns der slog igennem med klassikere som “Du kan gøre hvad du vil”, “Bedst når vi er to” eller “Tilbage hvor vi var”
Læs mere om Christian Brøns
Christian Brøns stak i 2001 af fra Big Brother huset i den københavnske Sydhavn, og efterfølgende fik han sit helt store musikalske gennembrud med mega hittet “Du Kan Gøre Hvad Du Vil”. Sangen erobrede alle landets radiostationer og hitlister, og det er nok de færreste der ikke kan synge med på omkvædet den dag i dag. Siden debuten har Christian udgivet flere hits og fem studiealbums – Du Kan Gøre Hvad Du Vil, Velkommen Til Begyndelsen, Turist, Det Løser Sig og Under Overfladen. Han har vundet flere awards og spillet et hav af koncerter.
Christian Brøns optræder live med hans guitar og klassikere som Du Kan Gøre Hvad Du Vil, Bedst Når Vi Er To, Mød Dig Selv og Tilbage Hvor Vi Var.
Til at binde hele aftenen sammen har vi DJ Maria Erfurt som bag sin pult sørger for at stemningen er i top fra start til slut.