Igen i år fyldes den store scene i Aksel Nørgård Salen med danseglade børn og unge.
Velkommen til Drømmeland – en forestilling, der åbner døren til et barns magiske og ubegrænsede fantasi om fremtiden. Gennem dansens bevægelser og musikkens toner vil vi i aften rejse ind i en verden, hvor alt er muligt, og hvor drømme tager form og bliver levende. Efter en kort pause ser vi tilbage på et liv fyldt med oplevelser, overraskelser og de små og store øjeblikke, der gør livet til noget helt særligt. I forestillingen Remember Good Things, der er inspireret af det kendte citat, ‘Livet er som en æske chokolade; man ved aldrig, hvad man får,’ vil danserne føre os gennem minder og erfaringer, der danner den rygsæk, vi vil fylde gennem livet.
Koreografien er skabt af Balletskolens danselærere og lysdesign af Jesper Q Levin.