• Billetpriser
    405 - 705 kr.
  • Dato
    13.
    Oktober -
    16.
    Oktober
    2021
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Aksel Nørgaard Salen
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Tilkøb Teaterbuffet inkl. NEM BAR

Hitmusicalen Atlantis bliver en musikalsk og visuel totaloplevelse

Atlantis

Til efteråret får den danske musicalsucces Atlantis nyt liv, når Tivoli og Mikkel Rønnow præsenterer den hidtil største opsætning af det sagnomspundne drama om Atlantis’ storhed og undergang.

Atlantis har alt, hvad et sultent musicalhjerte kan begære: Helte og skurke, storhed og undergang, kærlighed og jalousi – et magisk eventyr foldet ud i fantastiske sange med et stort toptunet orkester og i visuelt overdådige scenebilleder. Se mere på www.atlantis-musical.dk
Glæd dig til en helt ekstraordinær musikdramatisk oplevelse, når det sunkne paradis spilles op fra havets bund med en perlerække af storslåede sange – bl.a. Alle andre steder, Den feber kaldes kærlighed, Hold dig til helte, Hil Atlantis og ikke mindst all time-klassikeren Morgen på Atlantis, der i 2017 blev kåret som danskernes 2. mest elskede musicalnummer nogensinde.

Danmarks største musicalsucces

Atlantis havde som den første gennemkomponerede danske musical premiere i 1993. Her var 180.000 danskere enige med anmelderne, der kaldte Atlantis forrygende og forførende, rørende og dramatisk, dårende smuk og iørefaldende – ”et dansk mesterværk i international klasse”.

“Atlantis er Danmarks største musicalsucces og er efterhånden blevet en myte i sig selv. Nu er tiden inde til at lave en ny, ambitiøs opsætning til glæde for alle de gamle fans og for den unge generation, der ikke selv har oplevet Atlantis i fuldt udtræk,” siger Frederik Wiedemann, underdirektør for Kultur i Tivoli.

Superstjernen Stig Rossen som velklingende skurk

Alle længsler og lidelser sættes i spil i denne ultimative opsætning af hitmusicalen. Musikken kommer med sin melodramatiske musical-pop vidt omkring i genrer og stilarter, og med en helt ny orkestrering kommer Atlantis til at lyde pompøs og inciterende som aldrig før. Et 20 mand stort orkester og et fremragende cast af sangere forløser de smukke sange.

Oplev bl.a. stjernesangeren Stig Rossen, Kaya Brüel og 2018-Grandprixvinderen Jonas Rasmussen.

”Jeg har været fascineret af Atlantis, lige siden jeg så den første gang. Sangene, historien, det episke og eventyrlige univers. Og så glæder jeg mig naturligvis til at spille en vaskeægte skurk! Helte er der nok af, men det er skurkene, der virkelig får tingene til at ske – på scenen, altså!” fortæller Stig Rossen der glæder sig til at spille rollen som hærføreren Jabbadoor. Han glæder sig også til at spille i Musikteatret Holstebro ”Jeg har haft så mange fantastiske oplevelser i Holstebro igennem årene, og jeg glæder mig til atter at gæste byen og spille i Musikteatret.”

Atlantis er i den græske mytologi et skønt blomstrende Utopia – til alle tider et billede på det tabte paradis. For da guderne straffer menneskenes overmod og magtbegær ved at lade Atlantis oversvømme og gå under, lever længslernes land videre på havets dyb og i alle menneskers drømme. Men skulle du undervejs også få associationer til Game of Thrones, er det helt i orden med os!

Teaterbuffet & NEM BAR

Uden mad & drikke...

Inden forestillingen tilbyder vi vores Teaterbuffet inkl. NEM BAR i pausen: 

Først kan du se frem til 3 forskellige forretter anrettet på tallerken med lidt for enhver smag af både fisk, skaldyr og kød nøje afstemt efter sæsonen og serveret med diverse grønt, dressing, nybagt brød og økologisk smør.

Herefter kan du glæde dig over hovedret på buffet, hvor kokkene trancherer 2 – 3 forskellige stege, mens der derudover vil være frit valg af flere udgaver af varme kartofler, 3 forskellige salater varieret efter sæsonen, 2 specielle hjemmerørte dressinger, 2 varme saucer, krummer, knas, brød og smør.

Sidst men ikke mindst kan du nyde dessert på buffet, hvor vi serverer 2 slags desserter, som kan bestå af bl.a. kager, is, mousse og frugt samt et velassorterede ostebord med lokale såvel som udenlandske oste med passende tilbehør samt kiks.

I pausen kan du benytte dig af vores NEM BAR.

SÆRTILBUD! Pris pr. person kr. 295,- / Børn under 12 år er halv pris.
Såfremt færre end 25 pers. har bestilt, vil maden blive tallerkenanrettet og ikke opsat som buffet.

Ønsker du at spise i vores restaurant inden koncerten eller vælge NEM BAR i pausen,  kan du tilvælge dette i forbindelse med billetkøbet.

 

Har du glemt at købe billet til mad eller NEM BAR?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret eller købe NEM BAR i pausen, så kan du købe billet til dette øverst på siden.

Vi tager ikke mod menu ændringer på selve aftenen. Men er du allergiker så er du velkommen til at skrive til os et par dage før arrangementet…

Læs vores handelsbetingelser her.