• Billetpris
    325 kr.
  • Dato
    20.
    Marts
    2020
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Holstebro - Teatersalen
    Den Røde Plads 16
    7500 Holstebro
Køb billet Tilkøb Tapas

SLUT ... det sidste liveshow nogensinde?

Anders Lund Madsen

SLUT alting af i godt selskab med Anders Lund Madsen, når han turnerer hele Danmark rundt med sit første (og sidste?) liveshow nogensinde.

For første og nok også sidste gang rejser Anders Lund Madsen til næste år alene på Danmarksturné for at samle nationen, inden det er for sent.
Jorden går muligvis under i løbet af foråret 2020. Det er godt nok ikke sikkert, og forhåbentlig går det hele godt, men hvis det sker, vil der være en historisk mulighed for at dele enden med Danmarks måske tryggeste mand, Anders Lund Madsen.

Jeg gør det her, fordi ingen skal se slutningen i ansigtet alene, siger Anders Lund Madsen, og samtidig kan det også godt bliver superakavet bare at sidde derhjemme og kigge på uret sammen med hunden, så derfor synes jeg, at der skal være en mulighed for at kunne samles et sted, hvor latter og glæde og rolig refleksion i selskab med andre gode mennesker er garanteret.

Showet hedder naturligt nok SLUT, og selv om publikum skulle være så heldige, at Jorden ikke går under netop den aften, hvortil de har købt billet, så behøver de ikke at føle, at aftenen er spildt af den grund. For det første har de jo så faktisk reddet livet, og det er nærmest ligesom at blive født igen, og alting bliver bare lettere og sjovere, når man har fået sig en helt frisk, ny start. Og for det andet fordi SLUT er mere og andet end et trist farvel.

SLUT er Anders Lund Madsens version af Den Helt Store M.U.S. Ikke for ham selv eller nogle andre specielle, men for os alle sammen. Og mere end dét endda. For SLUT er ikke bare en medarbejderudviklingssamtale for vores land, vores folk og vores liv sammen. SLUT er en status på alting, mens stopuret tikker ned mod 0.

Og hvis dét nul så viser sig at være Det Store Nul, så stopper alting forhåbentlig med et bifald, hvilket vil være vidunderligt, siger Anders Lund Madsen, og hvis vi stadig er der, når tæppet går for, så kan vi alle klappe af dét, og på den måde bliver dette den ultimative win-win situation, så jeg kan ærlig talt ikke komme på nogen grund til ikke at købe en billet. Både til sig selv og én man holder af.

Der er stadig nogle måneder til at enden nærmer sig. Men uret tikker, og det er et åbent spørgsmål, hvor længe man tør vente på at slå til, hvis enden skal blive en ende, man kan lægge hånden på og blive tryg og varm indeni i derved. Det er SLUT, og det begynder snart.

Varighed: 90 minutter uden pause.

Tapas

Uden mad & drikke...

Inden showet tilbyder vi vores Tapas.

SÆRTILBUD! Pris kr. 185,- / Børn under 12 år er halv pris.

Med mange små retter: forretter, hovedretter og desserter, for enhver smag. Overdådigt anrettet i vores skønne lokaler.

  • 2 fiske- og skaldyrsretter og 1 æggeret med tilhørende små salater og sauce verte.
  • 5-6 slags lokale og udenlandske specialiteter, eks. røget vildt, salami, chorizo, Serano skinke, bresaola osv.
  • 4-5 lune retter – eksempelvis mini-tærter med fyld, braiseret mør gastro kalvetykkam i mini pande med sauce.
  • Kartoffel toppe med krydderurter, rodfrugt fritter, mini pizzaer, krydrede kyllingspyd og fyldte pandekager med pulled turkey.
  • 2 slags dessert – eksempelvis chokolademousse, Crème brûlée, Tiramizu, fyldte rådhuspandekager osv.
  • Ostebord med 3 slags tapasoste med diverse søde / syltede indslag.
  • Dips og chips: pesto, aioli, chilimayo, salsa, oliven, artiskok, grillede svampe, feta, ris chips og saltede nødder.
  • Alt sammen serveret med 2 slags rustik brød (groft og lyst) samt kiks og smør.

 

Har du glemt at købe billet til mad?

Hvis du allerede har købt billet til arrangementet, men nu har fundet ud af, at du også ønsker at spise i Musikteatret, så kan du købe billet til tapas øverst på siden.

 

Læs vores handelsbetingelser her.