Praktisk information – Covid 19

Kære Publikum

Om lidt skal du besøge Musikteatret Holstebro. Vi glæder os til at give dig en forrygende oplevelse. For at vi alle kan få en god og tryg oplevelse, har vi her samlet en række vigtige praktiske informationer, som vi beder dig læse grundigt igennem.

Corona-venlig koncert

Publikum kommer til at sidde med et sædes mellemrum og forskudt til vores forestillinger.

Ved ankomst

  • Det er ikke tilladt at parkere hverken på pladsen eller i springvandene foran Musikteatret.
  • Musikteatret åbner en time før show.
  • Billettering foregår som normalt indenfor i Musikteatret.
  • Find billetterne frem allerede, når du ankommer, så vi undgår kødannelse. Print-selv-billetter kan fremvises udprintet eller via PDF-fil på mobiltelefonen.
  • Det er vigtigt, at du er opmærksom på at holde afstand ved ind- og udgang til Musikteatrets foyer og til salen. Er der lang kø ved en indgang, opfordrer vi til at benytte mindre belastede indgange.
  • Der er krav om mundbind i restaurant, hvilket vil sige i Cafe, Terminalen og i Prismesalen, men kun før show og i forbindelse med spisning
  • Gå hurtigt i salen, når du har fået tjekket din billet og købt drikkevarer.
God adfærd i Musikteatret Holstebro
  • Vis hensyn
  • Hold afstand
  • Sprit dine hænder
  • Bliv siddende på din plads under hele forestillingen
  • Undgå at vende dig om mod dem, der sidder bag dig
  • Vend hovedet væk fra andre, hvis I passerer tæt forbi hinanden
  • Host i ærmet
  • Er du syg og bange for at smitte andre, så bliv hjemme
Mad og drikke

Du kan købe drikkevarer i Get In baren inden forestillingen. Drikkevarer må gerne medbringes i salen. Gå gerne direkte til din plads i salen, så snart du har fået dine drikkevarer. Bemærk baren lukker 5 min. før showstart.

Toiletbesøg og for sent ankomne

Hvis du ankommer for sent eller går på toilettet under showet, er det ikke muligt at komme ind i salen igen bagefter.

Garderobe

Garderoben er ikke åben denne dag.

Rengøring af sale og publikumsområder

Vi afspritter alle kontaktpunkter såsom håndværn og dørhåndtag før og efter hvert arrangement. Kontaktflader som gulve og trapper i salene bliver vasket efter hver forestilling.

Vi glæder os til at se dig i trygge omgivelser.

Med venlig hilsen
Musikteatret Holstebro